søndag den 30. oktober 2011

Uhyggelig hygge

I morgen er det vel så Halloween, eller Alle Helgenes Aften, jeg har ikke tid til at blogge i morgen, så her er mit alleruhyggeligste billede .......uhhhhhhhhhh!

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg tænkte på da jeg købte dette gamle marmorkors, det minder lidt for meget om en gravudsmykning til at være sådan alment dekorativt, og hvis man placerer det i haven, vil gæster sikkert spørge om vi har haft hund, og om det er dér hunden er begravet (thø hø). Er der andre end mig, der af og til får købt ind med hovedet under armen (thø hø - huuuuhhhh !!!)

torsdag den 27. oktober 2011

Flyttemand Olsen

Jeg er ikke sådan én der flytter rundt på møblerne, maler vægge og syr nye gardiner i en uendelighed. Når møbler osv er blevet placeret sådan som vi synes om, så vil jeg helst have dem til at blive stående sådan - jeg har været en måned om at vænne mig til at vi har smidt tæppet under sofabordet ud. Til gengæld kompenserer jeg lidt ved at om-arrangere alle mine små "udstillinger" af ragelse, det ér så hyggeligt.
Det fine "emblem" med Kameen fra Frk.Iberis's fe-værksted  og blokken med Eiffel-tårnet (gaver fra søde-kusinen) gør jo ingen gavn i en skuffe, så de ligger fint her på arbejdsbordet foran vinduet og glæder mit øje når jeg kommer forbi - til gengæld er der altså ikke plads til at arbejde ved arbejdbordet, hi hi!

tirsdag den 25. oktober 2011

Pink Tivoli look alike


Dette skal så blive til mit Tivoli-bed, det er vist ikke de rigtige tulipaner, men jeg kunne ikke komme det nærmere.......spændende.........

søndag den 23. oktober 2011

Palme de Madrid


Mine små dadelfrugter er blevet om-arrangeret i anledning af efteråret..... hvis det altså ér dadler, nu ved jeg ihvertfald at de små banditter gror på palmer, så den er nok god nok...

I min sommerferie (for snart oh, så længe siden) var jeg bl.a. i Madrid, og lige over vores hoveder på den fortovscafé, hvor vi havde valgt at drikke eftermiddagskaffe, hang minsanten klaser af de selvsamme frugter, som jeg har vist her, på de øverste billeder. Det er hermed dokumenteret at frugterne er Palmefrugter :-)

torsdag den 20. oktober 2011

To sorte Halloween sjæle - én tanke

En hyggelig tur i Tivoli med kusinen, det kan man leve længe på


Udveksling af gå-i-byen-gave-poser..... en sort pose med "spøjelser" til dig, og en sort pose med "spøjelser" og græskar til mig....to sorte Halloween sjæle -én tanke - man sku' tro at vi er i familie.... nå ja, det er vi jo også, måske er det derfor

tirsdag den 18. oktober 2011

Pepino du'r en dejlig mus, men ta' og løb din vej


Æblehøsten er i hus, ja, det vil sige hus og hus - æblerne skulle have været opbevaret i vores udhus - men dér bor en mus, som vi fodre med rosiner i fire musefælder. Vi håber, at den bliver så fed og tryg - at den en skønne dag glemmer at flytte sig, når fælden klapper. Men indtil nu, så kan man - hvis man lytter godt efter, når man skal hente sin cykel - høre en ganske lav men umiskendelig muselatter: "Yuhmmmmiii, lækre rosiner, det er mere end en lille mus turde håb på, hi hi hi" - Åh, Pipino, du'r en dejlig mus, men ta' og løb din vej.

søndag den 16. oktober 2011

Nu faaalmer haven, trindt om land......


Frosten har bidt de små ballerinaer, deres prægtige kjoler har mistet farven, og snart mister de grebet, meeen heldigvis, så plejer de at komme igen år efter år, så mon ikke jeg kan glæde mig over dem igen til næste sommer.
Det dejlige solskinsvejr har givet os lejlighed til at rydde lidt op i haven, fjernet sommerblomsterne og de flittige Lathyrus, plukket æbler, og sat krukker og havepynt til opbevaring i drivhuset.

fredag den 14. oktober 2011

Halloween i Tivoli - en formildende omstændighed ved efteråret.


Binderi hos Frk. Iberis II




ja, ja, hårdt presset (hi hi) viser jeg så mit træ og min bladkrans, som er Made in Middelfart under frk. Iberis'  venlige supervision....det er meningen at de orange bladrosetter skal krølle sammen og ligne små blomster - de andre kursister brugte tørrede blade til deres kranse, og det så virkelig godt ud, det må jeg prøve herhjemme. Uanset resultatet, så var det en smadder hyggelig søndag på Fyn. Tak til Iben  ***

onsdag den 12. oktober 2011

Binderi hos Frk. Iberis


Billeder fra Frk. Iberis, og små træmodeller, som man gerne ville prøve at gøre efter. Frk. Iberis har gjort træerne på disse billeder - mine forsøg? måske en anden dag, jeg kan røbe at mine kreationer ikke ligner heeelt :) :)

lørdag den 8. oktober 2011

Støt brysterne

Der var en støt-brysterne bod på torvet i dag..... tylssløjferne hang på lygtepælene på hele torvet og var egentlig kun beregnet som blikfang, men i den gode sags tjeneste, så fik jeg lov til at få en for en tyver :-)


Sidste år, da julen var ovre, plantede jeg de echeveria, der var på adventskransen, jeg håbede, at de ville producere en masse små nuttede lyserøde børn til brug i år, det har de nu ikke gjort, men de er blevet store og agerer nu som efterårspynt. Det er nogen hårdføre kanutter, de var trods alt limet fast på adventskransen og stod i stuevarmen i en måned.



Adventskransen fra sidste år - tænk engang, nu skal vi snart til "det" igen. Glæder jeg mig en lille smule........ jeg tror det næsten :-)

onsdag den 5. oktober 2011

Nu hvor dele af rosen er kommet op, er der plads til lidt nyt, fnidr,fnidr :-) Der skal plantes Lavendler og sættes Liljer, som i resten af bedet. For at få lidt farve sidst på sommeren, ville vi ha' sat en lav Sommerfuglebusk, men så mødte vi Blåskæg..... og så blev det ham der kom med hjem. Jeg kender slet ikke planten, så jeg håber ikke at det var en fejldisposition.... bierne er vilde med ham, farven er fantastisk, så vi tør.

søndag den 2. oktober 2011

Rødder

Jeg ved ikke hvad rosen hedder, men den kommer fra min mors kolonihave og hendes eksemplar kom fra min mosters have som igen havde den fra mine bedsteforældres have....min rose har stået samme sted i over 30 år, og den breder sig med rodskud, så vi hvert år må klippe skud af, som kommer op flere meter væk fra den gamle plante.
Nu skulle det så være, rosen skal stækkes, den gamle del graves op og smides væk, men puha, dér er overgartneren godt nok kommet på noget af en opgave
Et ordentlig hul i jorden, de rødder er sandelig rodfæstede, eller hvad det hedder.