fredag den 30. december 2016

Potager

  "SUSSINGHURST's"  POTAGER


2013
1. sæson i min Potager    I den tidligere køkkenhave/rosenhave satte vi i 2014 19 pallerammer - inspirationen kom delvis fra Birgit Helbos bog: Til nytte og nydelse.
Pallerammerne blev plantet til med kartofler, lidt stauder, såede urter og sommerblomster. Det kneb lidt med at få gang i de såede planter, vi troede ellers at  blandingen af jord fra genbrugspladsen og den eksisterende jord ville være en stærk cocktail, men genbrugsjorden er vist varmebehandlet og gødningen slået ihjel. Kartoflerne gav næsten intet udbytte  og Palmekålen blev fortæret af 1000 vis af sommerfuglelarver. Men bladbederne var flotte 
:-)

se billederne fra året her

2014
2. sæson i min Potager. Belært af sidste års erfaring, blev bedene tilsat hestemøj, da genbrugsjorden ikke havde noget større indhold af gødningsstoffer. Det hjalp meget og høsten af kartofler har næppe nogensinde været større.      Vi havde stor glæde af den anskaffede mistbænk som fik hel ny jord. Salaten, som ellers plejer at blive spist af jordlopper, og hvad har vi - groede som betalt -  yummi !  Kål vil vi dog ikke forsøge os med mere, det er bare ærgrelser når snudebiller i år og kållarver sidste år, æder hele afgrøden - jeg synes ellers at palmekål er så prydelige.  Næst år vil vi prøve med ærter og voksurt - det bliver spændende.


se billederne fra året her




2015
se billederne fra året her

Hvordan gik det så.... ærterne fik skimmel, og udbyttet var meget begrænset - ingen ærter i 2016 :-) Aspargessalaten fik besøg af en dræbersnegl, så vi havde ikke lyst til at smage salaten. De røde Amarant (rævehale) fandt vi ikke særlig indbydende, så den bliver ikke sat i haven i 2016, Hjulkronen var så uordentlig og pladsen kan nok anvendes bedre. Bladbederne bliver der heller ikke plads til, men de lilla bønner var lækre og bar godt så de kommer igen i 2016.
Som noget nyt vil vi prøve bondebønner og gulerødder (mange år siden vi har haft gulerødder så vi er spændt på om vi kan dyrke dem uden orm) Og så vil jeg prøve om jeg kan finde Gul Cosmos - og Dild sammen med nogen røde blomster !!!!

2016
Så gik haveåret 2016, se billeder her, og i min potager var der glæder og utilfredshed ganske som i de forgående år. Jeg prøvede med gulerødder i år, overgartneren lagde et frø ad gangen så vi undgik at skulle tynde ud i rækkerne, der gik heller ikke fluer i dem, men der er ikke mange gulerødder i to rækker i en palleramme, og vi nænnede ikke at spise de få der var mens de var små, og selvom jeg synes der er fin og løs jord i pallerammerne så var rødderne meget krogede.... og faktisk ikke særlig interessante. Ingen gulerødder i 2017. Hjulkronerne fra sidste år havde smidt frø over det hele, det gjorde ikke noget, vi hev dem bare op når de blev for store. Mine Cosmos var ikke nogen succes i år, jeg såede flere gange både ude og inde, men resultatet var magert - men vi prøver igen. De lilla bønner var lækre, men stativet for spinkelt, nytænkning på det område. I 2007 SKAL jeg altså ha' en bronze-fennikel (selvom planterne er dyre).

søndag den 11. december 2016

Decemberfugle

Lys hører til december, vi trænger til lys og vi bliver glade af at se lys... nogen har brug for meget lys, og sætter 100.000 led lys op på husene, kæmpe rensdyr, blinkende lyskæder, sukkestokke, kaner, istapper og laserlys, festligt og fornøjeligt (synes jeg), nogen synes bedre om lidt mere naturlig lyssætning.
Jeg har købt fugle... og jeg elsker dem ..... De sidder og skinner i mine paradekasser (billige blomsterkasser på ben som står lige uden for mine stuevinduer) - og når det er lyst, ser man mest gran og potteblomster, men når det bliver mørkt.... uh, så er det så fint