tirsdag den 31. december 2013

Nytår


Jeg fik den store smukke julerose i går, og i dag har jeg plantet den ud i haven, og givet den et lille drivhus...... jeg plejer at have dårlig erfaring, med at lade dem stå ude i potten hele vinteren...... så jeg håber, at jeg har gjort det bedste for den smukke blomst.

torsdag den 26. december 2013

Når jeg bli'r gammel

Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Hvor er det godt med lidt sol og frisk luft
og så ind i varmen til lidt varmt at drikke og en æbleskive
Det er bare med at nyde de sidste juledage

onsdag den 18. december 2013

Det nærmer sig.... er I juleparate ?

Som det fremgår af billedet, så samler jeg på bottle-brush trees og gammel glaspynt - det kommer på "udstilling" i hele december. Vi har kun juletræet inde, fra lillejuleaften og indtil nytårsaften... så hvis glaspynten kun kommer frem for at blive hængt på træet, så er det så kort en fornøjelse.... og det ses og nydes også bedre i mine små "udstillinger"

tirsdag den 17. december 2013

Kedeligt vejr...... skulle man svøbe sig i den nye juleplaid, med en kop te og en hyggelig dameroman
..eller skulle man se at komme i gang med at skrive de julekort
....eller blive hængende her ved computeren....

fredag den 13. december 2013

Topbeskæring





Ak, så kom det smukke birketræ ned..... vi turde ikke have det mere - efter de store storme. Træet var ellers smukt og sundt, men altså.......   Nå, ihvertfald er der kommet mere lys i haven og sol på terrassen....... men "bagboen" er pludselig blevet lidt for synlig :) 

Jeg forestiller mig, at man kan placere et gammelt vognhjul på toppen af den nedskårne stamme. og få klatrehortensiaen (som alligevel er begyndt at gro op af stammen) til at danne en lille parasol.... det ku' da blive fint.

torsdag den 5. december 2013

London

Det var vist meget godt at jeg kom hjem fra London i går, jeg kunne ellers godt have brugt et par dage mere, men med stormvarsel, er det godt at jeg ikke skal med flyvemaskine og tog i dag.
Dejlige London, julepyntet med fantasi og overdådighed


Jeg elsker atmosfæren, selvom der er trængsel af 1000 mennesker - en smut i parken kan give lidt ro i hovedet - hvis det er det man trænger til
men pas på de 100 vis af frække egern :)
Eller et besøg på en planteskole:
Rassells på Earls Court Road (inden for zone 2)
Købte bare nogen småløg: lyserøde Perlehyacinter, Tulipa humilis "Odalisque", Camassia Quamash, Narcissus Conspicuous og en pose Allium


Shopping.... naaarhhh - 3 bøger, 3 magasiner - en grævling (med saks i snuden og snor ud ad munden) lidt snold, og ellers ikke.   
London-jule-tur har min varmeste anbefaling

søndag den 1. december 2013

1. søndag i advent

Synes egentlig at jeg er sluppet meget godt afsted med at binde min adventskrans i år - jeg har fotograferet den udenfor fordi udendørs billeder bliver bedre når jeg skal printe dem ud til min julebog

Jeg glæder mig i denne tid........

--- og i morgen tager jeg med en veninde til London :)  :)  :)