søndag den 29. januar 2012

Kære Dagbog



Så kom sneen også hertil - den første sådan rigtige sne i denne vinter - dejligt, nu har vi set den - så nu må den gerne forsvinde igen, så det kan blive forår - der er ikke så mange bær tilbage til fuglene.
Håber at DSB har styr på det, min ferie er forbi og jeg vil gerne transporteres (til tiden og konfortabelt siddende...please) i morgen tidligt.

lørdag den 28. januar 2012

Vintage....nahhhh, næppe

Jeg har ønsket mig et antikt fransk kaminspejl..... og i dag fandt jeg et, det kostede 175 kr. på udsalg i Casa & Co.... så det ER nok hverken franskt eller antikt.... hi hi .... magnolierne er forøvrigt også fake :-) men min glæde er ægte nok.

torsdag den 26. januar 2012

Paris Paris

Jeg holder et par fridage, min krop tusser rundt her på parcellen..... men mine drømme er på Champs-Elysées



søndag den 22. januar 2012


I
Her står parasolfoden og venter på stegende-hed-sommer-sol ....... den kommer nok til at vente et stykke tid endnu, suk - imellemtiden, tulipaner ...... gerne i store bundter..... og i alle farver... også gerne de lidt mere vulgære af slagsen - kan man egentlig kalde tulipaner for vulgære?



torsdag den 19. januar 2012

Lokumskunst

nahhh, lokumskunst, det er et grimt ord, og det er da heller ikke kunst, blot endnu en undskyldning for at stavle ting op. Men der behøver ikke at være lys i lanternen, vi har elektrisk lys, og badeværelset skal da også ha' en lille pynt - og hvad er mere passende end et lille W C, til at pynte på badeværelset.
.... tossestreger duer kun hvis de bliver brugt... :D :D

tirsdag den 17. januar 2012

Haver i mit liv

 Staudefeen  spørger, hvordan man er blevet interesseret i have og planter?

Jeg har altid haft min egen have - selvfølgelig fordi mine forældre brugte meget tid i haven, og fordi min mor ELSKEDE blomster. Ovenstående billede af fætter og mig er dog ikke fra min have, men fra mors have - min have var anlagt i skyggen og der groede kun strivgræs og morgenfruer - de andre "restfrø" som blev sået trivedes aldrig så godt..... men man var altid velkommen til at luge lidt i fars meget store urtehave :( :( :( nå, jeg mistede som regel også interessen for havearbejdet når ukrudtet voksede op.
...som ganske ung havde min kæreste og jeg kolonihave i et par år. Begge vores forældrepar havde på det tidspunkt kolonihaver, og vi synes at det var SÅ hyggeligt med en lille have.kolonihaven var fyldt med liljekonvaller og gamle tulipaner - gid jeg i dag, havde nogen af de tulipaner, de blomstrede sent, og havde sikkert stået i haven i 30 år.
Vi ryddede mange af liljekonvallerne under frugttræerne, for at få plads til lidt græsplæne til baby, og som straf - har jeg aldrig fået liljekonvaller til at trives i min nuværende have.
Så købte vi hus......på pløjemark..... det var godt nok et stort arbejde at "lave have" fra grunden.
Men det var rasende spændende at bestemme hvad der skulle være i haven, jeg ville aller helst have haft ALT. Buske og træer blev selvfølgelig også sat alt for tæt - og pladsen blev trang, så der er ikke så mange af dem tilbage nu, efter 30 år (for at undgå misforståelser; billedet ovenfor er af haven anno 1979 - så bar er den altså ikke nu, på trods af rydningerne, hø hø) 

søndag den 15. januar 2012

Tekniske Problemer

Jeg har haft problemer med at se de kommentarer, der er blevet skrevet til mine indlæg, jeg har flyttet lidt på nogen knapper - set hos: Min plats i solen - Hvis du stadigvæk har problemer med at se eller skrive indlæg på min blog, så giv mig besked, på mailto:Sussi.Sussinghurst@gmail.com - jeg er spændt på om det, jeg har rettet virker.

sol

Et strejf af sol over Sorø sø, desværre brugte jeg formiddagen på kedelige huslige sysler, og da jeg endelig var færdig - og skulle ud i solen..... tjaeeee så var der kun ganske få solstrejf tilbage.. heraf kan man lære, at man skal nyde.... så kan man altid yde bagefter.
Men der har været sol i drivhuset - for frk. Iberis-jordbærplanten står med friske jordbær....desværre er bærrene ikke rigtig spiselige
Den stakkels primula, som vist er alt for tidlig på den, blev tøet op af solen, og vintergækker, erantis, enkelte krokus og gemserod viser farve, og er helt med på, at hvis der kommer sol i et par dage mere, jamen så må det da være forår.... bare ikke de kommer til at tro om igen, jeg er ikke helt tryg ved situationen.

lørdag den 14. januar 2012

1972 -2012

Vi var i teatret og se Mozart i eftermiddag, og da vi nu skulle til hovedstaden, så ville vi selvfølgelig også overvære forestillingen på Rådhuspladsen i det skønne solskin...... men det er ikke meget man kan se, med mindre man maser ..... ....så det var heldigt at der var en storskærm, så vi kunne følge med :) :)
Tillykke til Hendes Majestæt med 40 års regerings-jubilæet.
mmmm, der sker et og andet på 40 år....... hvilket ovenstående billede af mig anno 1972 er et tydeligt bevis for :) :)

tirsdag den 10. januar 2012

I disse slankekurs-tider

Er det ikke læææænge siden at jeg har haft et billed af en god kage på min blog - nå, men ihvertfald er januar en god tid at få indløst sit gavekort til La Glace - der er masser af plads (alle de andre er på slankekur) og så trænger man til en lille opmuntring på sådan en fugtig dag (som det var i går).
Kagen, Det Gyldne Tårn er rabarber og citroncreme....ohhhh, så englene synger..... og så kan man sidde der, og ærgre sig lidt over at man ikke i tide smed et par poser rabarbere i fryseren, det kunne have været godt med en lille smule kompot.

søndag den 8. januar 2012

Jeg elsker billeder

En tier for en hund, det er da et fund (og så rimer det)
Min elskede knurrer og drager unødvendigt sårende sammenligninger med de aktuelle TV programmer om amerikanere der praktiserer "sygelig hamstring".
Jeg må se om jeg kan finde noget i gemmerne (udover syltetøjsglas, som som åbenbart ikke gælder) som kan komme på genbrugspladsen og formilde husherren og forhindre at vægten af indboet får huset til at synke ned i undergrunden. Aftalen hedder: et styk ind - et styk ud, suk!!!

torsdag den 5. januar 2012

Ingen kavalkade, bare lidt blomster-længsler





Kan det passe at jeg allerede længes efter forårsblomster og forårshave-luft, som dufter af fugtig lun grokraft .....

mandag den 2. januar 2012

X-mas, over and out

Herfra meldes det at julen er ovre for i år - allerede i går blev al pynten pakket net, og juletræet blev sat ud.Lidt gran blev lagt i kurven med forårsløgene for at beskytte dem, når/hvis det igen bliver koldere. Resten af grenene fra træet skal beskytte mine roser, genbrug og "smid ikke ud" er vist mantraet for 2012.