lørdag den 31. december 2011

Godt Nytår


Rigtig godt nyt år - tak for søde og sjove kommentarer i 2011. Jeg glæder mig allerede til alle de gode have- og indretnings ideer, som jeg ved venter mig på bloggen i 2012 - bloggen slår alle indretnings- have- og dameblade med mange 100 meter - tak for herlig inspiration :) :)

tirsdag den 27. december 2011

Vin og gamle nisser

Vinen er beskåret, jeg håber på rigtig mange klaser dejlige vindruer igen til sommer. En fantastisk vinplante, den er plantet i drivhuset tæt op af væggen ind til det rigtige hus, den får hverken ekstra vand eller gødning - og alligevel - de allerfleste år bærer den mange mange fine druer.

Her sidder selveste julemanden på en stol i drivhuset og venter på hjemtransport - han er lidt træt og længes efter Nordpolen, selvfølgelig gør han det.

Et julemirakel - eller næsten i hvertfald.

Mon ikke det er de tidligste vintergækker jeg har haft - hvis det bliver ved med at være mildt i vejret i et par dage - voila, så har jeg fuldt udsprungne vintergækker
Sådan noget burde jeg skrive ind i Et Haveår - min havedagbog fra Claus Dalby, men nænner jeg at skrive i den - næhhh, så jeg lægger et photo med dato ind i bogen i stedet for, hi hi - hvor er jeg dygtig..

lørdag den 24. december 2011

Glædelig Jul

(jeg kan desværre ikke finde ud af at sætte musik på min blog, men det er tanken der tæller)
....og en masse dejlige gaver og god mad og osende, stinkende rå-HYGGE!

JULEKNUS FRA MIG

torsdag den 22. december 2011

Juleferie



1. dag i en juleferie der næsten skal vare 14 dage - skøøønt. Dagen er gået med lidt småindkøb, lidt tøjvask, en mos-billed-ramme (som jeg har set et eller andet sted i blog-land), og lidt konfekt. Konfekten er nu ikke så avanceret, det er blot marcipankugler dyppet i overtrækschokolade med lidt temmelig syrlige tørrede jordbær drys.

søndag den 18. december 2011

Schhhhhyyyyy !!!



Schhhyyyy ! -Dyb koncentration, mor her skriver julekort - der skal helst stå noget personligt uden at det bliver en roman, på den anden side, dem man ser tit, de ved jo hvad der er sket i årets løb - hmmmmm !!!!!

... og hvem skal ha' julemand og hvem skal have vinterfe, og hvem skal ha' nogen af de andre julekort fra bunken..... joeee der er nok at tænke på.

Jeg er så glad for min nye "To do list"-bog, som jeg har fået i adventsgave i dag (Tak Loppepige)..... jeg elsker notesbøger og papirvarer med fine illustrationer, og denne her tror jeg at jeg nænner at bruge, ohhh, jeg skal lave lister skal jeg.

fredag den 16. december 2011

Pynt og tanker

Jeg fylder "rundt" engang i det nye år, der kommer til at ske skelsættende ting, som jeg glæder mig rigtig meget til, men også er lidt sådan "uhhh, bare nu jeg synes at det er fedt" :-) Dekorationen giver et lille fingerpeg. JUL på bænken - Juletræ med nyt pynt som jeg har fået som trøstepræmie fra Dianas - det kan man da kalde en trøst. 100000 tak siger jeg.

tirsdag den 13. december 2011

Lucia

Jeg har bagt lussekatte for første gang - men hvordan kunne jeg vide, at safran trådene skulle "morteres" før de skulle i dejen - jeg er trods alt ikke professionel Svensker.

mandag den 12. december 2011

Mosehuset

Julehygge til Mosehuset på Dyndet - og en tur i Åkanden...... det hjælper alt sammen på julestemningen.

lørdag den 10. december 2011

julebag'

Så er årets julesmåkagebagning overstået. Kun 2 slags, og endda med samme grunddej - og hvis det ikke rækker..... nå ja, så har de nok nogen i Brugsen

Amerikakager med hasselnødder og overtrækschokoladeknapper


og blegansigter med tranebær og dyppet i hvid chokolade - Tjek, tjek på julehuskelisten.

fredag den 9. december 2011

Blæst og Dekorationer

Julestjerner kan man have mange meninger om, men den fine cremefarvede julestjerne med de spidse blade, som jeg fik foræret i går - er meget smuk (det synes jeg ihvertfald) - bare nu den vil beholde de grønne blade nytåret over.


.... og uha som det dog blæser i dag...... det er sikkert derfor at lysene står helt skævt i min eucalyptus krans


tirsdag den 6. december 2011

Dekorationer

Julestemning i drivhuset - i min entré -  jeg føler mig nu ikke rigtig tryg med fyrfadslysene i mosset, selvom de står i små glas - jeg tror jeg vil bytte dem ud med batterilys.

søndag den 4. december 2011

London-shopping



..... næh, vi shopper såmænd ikke så meget, vi kommer sjældet længere end til "stuen" i de store varehuse..... det er jo dér chokolade og papirvarer er - kjoler, sko, tasker, smykker og pelse, næh, det gider vi ikke. Som det ses på billedet, var mine indkøb mest bits and bobs - et par gamle blæk-glas, et par gamle juleklokker og et par nye bittesmå æsker chokolade i de dejligste lysegrønne og lyseblå farver (købt dyrt, for æskernes skyld). Og uden for billedet, flere forskellige engelske interiørmagasiner. Og min rejsekammerat..... mjaeeee, vist mest nøje udvalgte og håndplukkede kvalitets chokolader med de mest choko-kerende smagsoplevelser ;-)

lørdag den 3. december 2011

Dekorationer

Vi må vist se at få pyntet lidt op, der er kun 3 uger tilbage at nyde den i....


adventsgaver

Hvis der var nogen der så mit indlæg i går, så har I måske tænkt: hvad mon der er i pakkerne - og jeg kan afsløre at i pakken for 1. søndag i advent var der både en and (med et hemmeligt rum under vingen, en vase med grønt og glaspynt og en bolsjeglas med forskellige bon bons i matchende lilla kulør (man kan ikke se det på billedet, men sløjfe og bon bons matcher selvfølgelig også !!!)......... jamen, det er jo alt for galt, så vidt jeg husker så var aftalen at gaven skulle holdes inden for en 20 - 40 kr. Men selvfølgelig blev jeg übermuch glad for den fine pakke.

fredag den 2. december 2011

Adventsgaver

Et møde med søde-kusinen er endelig lykkedes, og jeg har fået mine skønne, skønne adventsgaver. O' o' o' o' åhhh, hvad mon der er inden i så vidunderligt pyntede pakker, der behøver sådan set ikke at være noget, jeg tror jeg trækker spændingen til i morgen, så jeg rigtig kan nyde.






Tivoli, København

Tivoli, København

torsdag den 1. december 2011

1. december

1. december, og der må sættes ild i julenissens hue, bare det nu huer ham, man skal ikke lægge sig ud med de underjordiske. 1. december betyder også at der skal indtages godt med citrusfrugter, jeg tror jeg ønsker mig en juicemaskine, mums, lækker friskpresset appelsinsaft.