søndag den 12. marts 2017

Åbne haver; Vintergækhaven

Jeg smider lige et par billeder fra mit besøg i Vintergækhaven, Nygaards Have ved Vordingborg. Der var åben have i lørdags, vejret var VIDUNDERLIGT, nok den første forårsdag i år - og der var masser af Dorthealiljer og vintergækker - der var blomstrende Troldnød-buske og Kejserbuske og en enkelt rhododendron (tror jeg). Hele herligheden ligger i en lille skov og der er små søer, hvis bredder er fyldt med vintergækker - det var bare så skønt.... og kagen var også dejlig.

OG så ikke et ord mere om vintergækker - i år   :)













Der var navneskilte på de fleste af gækkerne, og jeg tog også et billede af Blonde Inge... som jeg ellers ihærdigt forsøger at glemme, men ellers noterede jeg ikke navnene på de forskellige, for jeg tror nok at jeg for fremtiden vil holde mig til de gammelkendte sorter, for med mindre man har dem i højbede tæt ved huset - som her i Nygaards Have, så er de almindelige vintergække smukke nok til mig.... det siger overgartneren også :)