En meget smuk morgen at vågne op til, med sol og nysne i bunker. De gode, varme, gamle støvler må holde ud en tid endnu - but Baby, it's cold outside...
Vi skulle faktisk bare til Hvalsø Kræmmerhal for at finde nogle julemærker til min julebog. Jeg manglede mærker fra 1951 og 1990 - for at have dem alle fra perioden 1950 indtil nu, og det lykkedes, jeg købte mærkerne - jubel, jubel - og mer' jubel for jeg købte også terrinen på billedet, den har et enkelt skår og er som det hedder "smukt patineret" :-) - men den er stor - og så kostede den 20 kr. - aj det var da billigt! Nå ja og så en håndfuld gamle ler kugler, der endnu har den særlige duft/lugt som jeg husker fra min barndom, en god dag.
Så er det efterhånden veldokumenteret - det har været snevejr i år. Nu vil jeg ha tø - så kan min kollega også få sine bilnøgler igen, hun tabte dem i en snedrive før jul, fnis!
I stedet for forår, fik vi så mere sne og kulde..... nå ja, i det mindste så er det pænt, faktisk er alle haver pæne i øjeblikket, og genboens graner ligner indgangen til Narnia fra klædeskabet - det er dog også noget.Man kan nu ikke se Narnia på dette billede, men kun mit vindue, hvor der fejres blå mandag.
Mit tidligere indlæg om skolekammeratens dukkehus, fik mig til at tænke på skoletiden og finde de gamle poesibøger frem, og det er opbyggelig læsning (klik på billedet for at få et større billede), gode råd - eller ihvertfald råd er der nok af. Poesibøgerne er vel datidens Face-Book, der er godt nok ikke billeder af vennerne, men det er der såmænd heller ikke på de fleste af mine face-book venner :-)
Da jeg var barn havde jeg et lille spartansk dukkehus som min far og bror havde bygget til mig, en skolekammerat havde et kæmpe stort hus udstyret med alt - simpelthen alt, og jeg vidste ikke noget bedre end at komme med Gitte hjem efter skole og få lov at lege med hendes dukkehus og spise tyggemåner (så store som femkroner, mums!). For en halv snes år siden byggede min mand så dette dukkehus til mig, og vi har brugt mange timer på at købe små bitte ting til huset... men altså..... da først huset var fyldt op... ja, så var det ikke så spændende mere. Huset er stort og tager plads op - så nu er det væk.... og vi håber, at den lille pige vil have rigtig meget glæde af det. Og Sir Henry og ladyen, som ikke medgik i handlen, må bo på en hylde i vitrineskabet, ak ja, sådan kan det gå ned ad bakke, selv for adelsfolk.