fredag den 31. maj 2013

Dyr i haven

Vores æggebolig har været sat til udlejning i flere år - og endelig i år har vi  fået en lille lejer - og minsandten om ikke han har stiftet familie - hvor er det hyggeligt... og sikke mange små grønne larver der forsvinder ind i de små munde.


torsdag den 30. maj 2013

Dyr i haven

Lige som jeg sad i orangeriet og passede mig selv, var der noget der puslede og frem kom....

ja, jeg troede egentlig at det var en tudse...... men nu er jeg kommet i tvivl - er det i virkeligheden en frø........ nå, den er velkommen, hvis den er der frivilligt og kan finde ud igen, hvis den vil - for jeg har altså ikke lyst til at prøve at fange den.

tirsdag den 28. maj 2013

Practical joke

Jeg laver fis med solsortene...... vi har sat rød fluehat (i glas og keramik) i jordbærbedet
.. og håber, at når der kommer jordbær, så tror fuglene bare, at det er de dumme uspiselige paddehatte..... mon fugle er så lette at lure...... jeg er bange for at det bliver solsortene der laver fis med mig i stedet for  :)

lørdag den 25. maj 2013

Glæder og bekymringer i haven


Jeg opgav mit primula teater i efteråret, jeg var bange for at de delikate planter ville fryse ihjel i de små potter, så planterne blev plantet ud i haven - de har klaret det godt på friland og har blomstret næsten alle sammen.
Allium og Staude Clematis i det gamle staldvindue

Radiserne i Potageen er ved at have en størrelse så de kan spises, og de lilla Kongelys i en af de bede, hvor der er stauder, er begyndt at blomstre..... Der sker ikke så meget med de såede blomster og min Rucola står i stampe og de udplantede Tallerkensmækkere er lidt gule i bladene -  jeg ved ikke rigtig om jorden er for mager eller for næringsrig - en del af jorden i rammerne stammer fra Genbrugspladsens kompostjord....... ak, det er vist godt jeg ikke er erhvervsgartner.

torsdag den 23. maj 2013

Beheaded


Desværre, tulipansæsonen er nu ved at være forbi her ....,
Jeg vil kigge efter nogen sent blomstrende arter i efteråret

mandag den 20. maj 2013

Fyn

Jeg tilbragte en dejlig dag i går - med at ture den rundt på Fyn med min bedsteste ex. kollega - ja, altså ikke ture som i værtshusbesøg - men køretur i det smukke, smukke blomstrende fynske landskab. Turen omfattede bl.a. et besøg hos Staudefeen
 
og besøg på livsstilsmessen på Valdemars Slot
En af de forsommerdage, som man drømmer om hele vinteren
Vel hjemme, kan jeg glæde mig over, at mit gavekort hos Staudefeen er blevet vekslet til dejlige planter
              2 x Salvia (lyserøde)               2 x Hewitts Double           og  1 Scabiosa Ochroleuca

lørdag den 18. maj 2013

Livsstilsmessen Ledreborg

Her kommer lige et par billeder fra mit besøg i dag på Livsstilsmessen 
ved Ledreborg - dejligt vejr - og mange skønne ting at se på og købe...
Mange af standene havde de skønneste Digitalis, fede og kompakte og så smukke
Elsker disse spande, kan ikke fatte at jeg ikke engang så efter hvad de kostede...nåe, 375 står der :)
og en lille Isabella vogn, sød  ik?
Blue, blue, my world is blue..... 
og købte jeg noget..... ja da  en sommerhat og en havedagbog...
det var såmænd det hele... mærkeligt   ;)

torsdag den 16. maj 2013

Potager

En dejlig dag i køkkenhaven, jeg går og lurer på de radiser, får de dog aldrig lidt krop, så jeg kan få dem til frokost :)
p.s. radiserække er bag den grå vandkandes forparti.

tirsdag den 14. maj 2013

Blomsterbad

Narcisser i fuglebadet


Ideen er ikke stjålet (det vil ligge mig fjernt) men blot inspireret af Evigglad  og Fru Friis (FB)

Den skønne dobbelte Narcis er et kunstværk........men den gammeldags pinselilje med sin dejlige duft står nu mit hjerte nærmest.


mandag den 13. maj 2013

Er det mon for tidligt

Mine tallerkensmækkere er kommet ud i den virkelige verden..... bare jeg nu ikke har sluppet dem for tidligt. Gad vide hvad andre i blogland gør med deres tallerkensmækkere og lathyrus......?

søndag den 5. maj 2013

En ommer

Som tidligere nævnt, har jeg meget stærkt gule og stærkt røde tulipaner stående sammen i mine bede. For at det ikke skulle kradse så meget i øjnene har jeg prøvet, at sætte andre farver sammen med de gamle tulipaner
F.eks. har jeg sat rød/gule Kees Nelis i et af bedene


De blomstrer nu, og sådan ser de ud

Det forekommer mig at billedet på løgposen er stort set lige så vellignende som mit pasbillede - dvs nydeligt men overhovedet ikke vel-lignende.
Heldigvis havde jeg ikke overvejet om blomstringen er på samme tid, så de gule og røde er ikke sprunget ud endnu - sammen tror jeg at det ser herrens ud. Det er vist en ommer.

torsdag den 2. maj 2013

Nå du, bare vent til faaar kommer hjem !!!

Kusinevinduet som skal danne ramme om min staude klematis
Vi er ikke helt enige, overgartneren og jeg. Han har jo som altid ret, vi har ikke rigtig plads, det bliver alt for stort - og fuglene spiser frugterne.   Men jeg har ALTID ønsket mig et kirsebærtræ
Praktisk på en sikkeltur at medbringe eget træ
så kan man altid sidde i skyggen og spise madpakken
og nu har jeg på min "sikkel " været i Planteforum og købt en skyggemorel (det tog mig en evighed at bestemme, hvilket et slags kirsebærtræ jeg skulle købe, og på trods af imødekommende hjælp fra gartneren på stedet, var jeg altså i syv sind) - men nu har jeg plantet min nye kærlighed - lige midt i min Potager.... så må vi se om jeg bliver bortvist fra haven, som en anden Eva.....
Må det gro tilpas og give mange gode kirsebær