mandag den 26. februar 2018

FEBRUAR 2018

Februar - fra min dejlige kalender tegnet af Kerstin Frykstrand

MIN HAVE DRYSSET MED FLORMELIS:
Fra min vintersovende potager;    Først på måneden fik min have et lille bitte hvidt drys, men....heyee, skal vi ingen or'nlig sne ha' i denne vinter

Tak for lidt, pænt er det jo med lidt hvid krymmel


TIVOLI:
 Aannnn i annnn (Ole Olsens fødselsdag = 2. februar åbnede Vinter Tivoli, og det var faktisk lykkedes dem at lave Snedronnings-eventyr-stemning i den gamle have.


Er Tivoli svanen her ikke bare vidunderlig

VINTERGÆKKER:
Buket fra haven med Vintergækker og Cyklamen... de holder ikke så længe i stuevarmen, men jeg har heldigvis masser af alimindelige vintergækker i haven, så jeg tager bare nogen nye ind. 
Nåeee ja, og så var det jo at jeg i buketten havde fundet en ny art gæk, med fire ydre og fire indre blosterblade i stedet for tre/tre....  selvfølgelig skal den opkaldes efter mig... hmmm måske Galanthus suspicio  ... en fin blanding af mit navn Sussi og lidt mistro hi hi.......det er nu nok kun en dobbelt vintergæk der er på vej tilbage til normal enkeltblomstring, og under alle omstændigheder så ved jeg ikke fra hvilket løg i haven det kom.... sådan går det al-verdens "Koner med æggene" ...🤥😊
'Galanthus suspicio'

En ny vintergæk har jeg nu fået, med navn og det hele: S. Arnott - købt i Gartneriet Spiren, uha, man kan købe sig temmelig fattig i de hvide skønheder, når Galanthophilien starter, Arnott er lidt federe i de ydre blosterblade og så dufter den mere end alm. gæks:
Galanthus 'S. Arnott'
Vi har haft en del solskinstimer i februar, jeg har ligefrem kunne snuppe mig en kop te i drivhuset, men stik næsen uden for glassets beskyttelse - uhh - piv koldt.
Når solen bager på forårsblomsterne i bedede langs husmuren, så lyser de gyldne krokus og vintergækkerne folder bladene ud, og man tænker nej nej søde små, vent nu lidt, Meteologerne lover (truer med) sibirisk kulde og frost både nat og dag



OPDATERING OM VEJRET:
Som nævnt blev vi truet med Sibirisk kulde og snemasser, og koldt har det da også været her sidst i februar, men sneen faldt mest på Bornholm og "Sydhavsøerne", her fik vi bare næsten ingenting..... og så alligevel, i dag på månedens sidste dag har det faktisk sneet det meste af dagen, det bliver ikke til så meget, men sammen med blæsten og kulden så ligner det faktisk vinter i dag - det er jo hyggeligt set herinde fra... men ude.....uff!



... og det var så februar - set herfra hvor jeg står......... vi ses til påske