mandag den 21. juni 2010
Zen and the Art of Broom Maintenance
Hej damer! - så er det ved at være tid til at få efterset kosten til den store flyvning Sct. Hansaften. Håber at vi får klart vejr til flyvningen, man skulle nødig ende på Island.....
søndag den 20. juni 2010
lørdag den 19. juni 2010
Bryllup
"Det er så yndigt at følges ad" skratter det fra den gamle grammofonplade - og dermed tillykke til Victoria og alle de andre der skal giftes i dag.
fredag den 18. juni 2010
uhmmm !!!!
Små delikate flødeboller fra Summerbird er lige noget for mig (og overgartneren), hvis der skal være nogen, til når sønnen "kommer forbi" i weekenden, så må de vist gemmes bort for cirkulerende slikmunde.
onsdag den 16. juni 2010
Duft
Min kære bror har været på "fransk visit", han bor i den anden ende af landet - så jeg ser ham ikke så tit, men se lige en fin buket han havde med til mig, bonderoser og levkøjer - ahhhhh som levkøjerne dufter skønt.
tirsdag den 15. juni 2010
En samler
Jeg indrømmer.... jeg er samler.... også på kongelys i farver.... her er de lilla og hvide, senere kommer de orange/lyserøde, dejligt.
mandag den 14. juni 2010
Den nærige blomsterelsker
Jeg synes selv at det er så fikst, jeg har kun plukket én blomst, men med hjælp af det gamle barberspejl har jeg hele fire blomster til at pynte i stuen. Det kan ellers være svært at nænne at plukke de lyserøde træpæon-blomster, der er trods alt kun en halv snes stykker på planten i år , blomsterne er meget store og fantastisk smukke, men de dufter faktisk ikke særlig godt - så det er absolut en ude-plante ;-)
søndag den 13. juni 2010
Loppis
Jeg har været på loppemarked, og kom hjem med denne bemalede støbejernsting. Jeg aner ikke hvad dens oprindelige formål har været (noget fra en kakkelovn?) - men den forrige ejer har påmonteret to lysholdere, så nu er det altså en lysestage. Jeg faldt for den fine bemaling - der, synes jeg, giver løfte om lysere tider.
lørdag den 5. juni 2010
onsdag den 2. juni 2010
Mit hjem er mit slot
"Mit hjem er mit slot_" på Frederiksberg var velsignet af dejligt vejr - og ikke så få fristelser i form af skønne blomster og pynt man næsten ikke kan leve uden. Jeg savnede dog nogen af de udstillere der plejer at være der, men jeg synes nu også at 5 dage må være hårdt for de stakkels mennesker der har standene. Mon ikke 3 dage kunne være nok, nå måske er det ikke derfor de bliver væk - hvad ved jeg!
tirsdag den 1. juni 2010
1. JUNI
1. JUNI - så er det vel egentlig sommer, men øv, vejret er ikke særlig sommerligt, det er vådt og koldt. Jeg går stadigvæk med strømper og min varme efterårs/forårsfrakke - og i morgen skal jeg på sommerudflugt på Frederiksberg (Mit hjem er mit slot), og dér skal det altså være godt vejr.....
Men det er kønt ude med alle de blomstrende buske og træer, det er i det mindste en formildende omstændighed, at der er så smukt derude.
Abonner på:
Opslag (Atom)