søndag den 30. juni 2013

Min gule have


Her er et parti fra min gule have

Nu siger du måske "Hvoraf kommer navnet, den gule have?"

og dertil kan jeg kun sige: "Jeg arbejder på det....... hårdt!"

Maidens Blush
Nå ja, det er jo rosens dag - så må der tilføjes et billede af en rose

fredag den 28. juni 2013

Tallerken-smæk-for skillingerne

Kom indenfor..... 
desværre kan jeg ikke byde på en siddeplads, sædet er allerede optaget :)

En kurv er hængt op under sædet, og tallerkensmækkerne gror op igennem 

Det er så hyggeligt med en lille farveklat i alt det grønne :)
.... det synes både jeg og hønen Magda

God og solrig weekend !


torsdag den 27. juni 2013

Give Away

Susan har en dejlig Give Away på sin blog My Lovin Garden. En sommerfugl af bronze, lavet af
Susans mor Annette Skjærbæk
http://mylovinggarden.blogspot.dk/2013/06/give-away-vind-smuk-bronzekunst-til-din.html
Give Away'en er i forbindelse med at Susan har åben haven og orangeri - men øv, jeg har ikke mulighed for at tage til Viborg den dag, så ingen havekik til mig.
70'er bronze bestik
Inspireret af ovenstående, har jeg været igang med at nedstirre mit 70'er bronze bestik for at se, om mit blik ku' smelte bronzen, så jeg kunne lave sommerfugle ud af dem..... men de vil IKKE forpuppe sig. Jeg vil nu ellers hellere ha' sommerfugle end skeer, knive og gafler i bronze, jeg synes at bestikket smager grimt i munden, og det kan heller ikke pudses rent, så det har ikke været brugt de sidste 30 år. Bestikket er fotograferet sammen med en kvist fra Maidens Blush, den aller dejligste rose i min have.
Maidens Blush står og blusser i haven til stor fryd for øje og næse

mandag den 24. juni 2013

Åben have hos My Loving Garden

Jeg kender desværre kun s have og orangeri fra hendes fine blog my loving garden og fra Claus Dalby's bog "Vis mig dit drivhus" - men det ser virkelig ud til at være en have, jeg gerne vil se - og nu holder Susan åben have og orangeri - og viser alle herlighederne frem.

Samtidig med denne unikke lejlighed til at komme på havevisit har Susan også arrangeret, at der i hendes have kan opleves smukt kunsthåndværk bl.a. bronzeskulpturer fra AS Bronzeart og botanisk brugskunst fra By Helle Nørby f.eks. belægningssten og spejlbassiner. 
Og samtidig, noget lige for mig nemlig, salg af gode loppefund. 
Der bliver også mulighed for at købe fotokunst og kort - og mulighed (mums!) for at købe et sig et stykke kage og en kop kaffe. 

Men øv, jeg kan ikke udnytte denne skønne mulighed - så jeg vil istedet for opfordre alle, der kan, til at besøge haven - jeg har fulgt Susans blog i lang tid, og jeg VED at der er noget "at komme efter" - og skulle man blive fristet til at købe et orangeri som Susans', som er et Junior Orangeri fra Pavillon Danmark, så har Susan kataloger som man kan få et af, med hjem.

Oh, se lige de guldsmede i bronze og på kakler her nedenfor - er de skønne eller hva'?



søndag den 23. juni 2013

Sct. Hans

Her skinner solen.... lige nu.... mon det holder til bålet skal tændes


God flyvetur til jer, der skal afsted, jeg bliver hjemme i år


Rigtig god Sct. Hans fest

tirsdag den 18. juni 2013

Staldvinduet



Flere billeder af mit staldvindue, jeg ELSKER det vindue



Der er kun een blomst på min Black Lace, men hvor er den fin

søndag den 16. juni 2013

Jordbær-bur

Overgartneren har bygget et bur til jordbærrene - han vil nemlig ikke dele med solsortene..... og gartnerkonen kan vist heller ikke få buret af egenhændigt.... meget praktisk, for hun er nok værre end solsortene :)

torsdag den 13. juni 2013

Rettidig omhu

Rettidig omhu - eller manglen på samme
Mit Hjertegræs skulle nok have haft en snor - før regnen kom


og den skønne orange Kongelys, som stod så strunk i går...... den ser lidt ophængt ud, nu... hvor jeg alt for sent kom i tanke om, at det ikke er nok at den har en pind, når den ikke har noget snor...

men pyt (vandpyt), det er småting, dejligt med regnen - alt står frisk og grønt nu
 ..... og.....

...jeg synes at det lysner, mon ikke jeg kan tage min regnfrakke på og spadsere mig en lille tur :)

søndag den 9. juni 2013

Sommer i haven

Porcelænsblomsterne lyser op i haven i øjeblikket - pæne som forgrund til Pæonerne, synes jeg

og mit elskede lilla bed, bliver bare bedre hver dag - Allium, Kongelys og Akelejer... 

onsdag den 5. juni 2013

Mit hjem er mit slot

Stemningsbilleder fra "Mit hjem er mit Slot" i Haven på Frederiksberg i dag
Sol, blomster og sager....... og en masse glade mennesker







søndag den 2. juni 2013

Farven lilla

I øjeblikket er min have lilla, jeg ved ikke hvordan det er gået til men min have har perioder hvor en bestemt farve er gennemgående - den blå forårshave - og nu den lilla sommerhave - det er ikke et bevidst valg, sådan er det bare blevet

En af de vigtige lilla i øjeblikket er naboens lilla syren - hvor har jeg dog gået og nydt duften, det er godt med gode naboer :)