ill.: Kerstin Frykstrand |
En hel del af juni er tilbragt i en havestol, men selvfølgelig har jeg også været lidt omkring
Tilføj billedtekst |
DAGBOG 1. JUNI : Mit Hjem er mit slot i Frederiksberg Have
Livsstilsudstilling som jeg nødigt undværer. Traditionen tro mødtes jeg med min stilfulde kusine, og vi spadserede rundt og nød det hele og svedte temmelig meget - godt man kan købe lidt rart at drikke. Jeg faldt hovedkuls in love med disse pæoner hos 'Adiso', de hedder Coral Sunset - men med tanke på prisen, og at jeg ikke har en rimelig plads til sådan en skønhed.......
..... så afstod jeg fra købet (se også lige mig fragte en meterhøj pæon med bus og tog i myldretiden en fredag eftermiddag) .... i stedet blev det til en metal valmue... hvis den kom i nærkontakt med nogen, så var det nok ikke DEN der tog mest skade (gnæk gnæk)
Søde Linda fra Casa Rosen inviterede Gerd (IG @gerd_zacho) og jeg med i sin vogn - og vi havde en dejlig dag, så masser af planter og mødte andre bloggere - fik blogtræf kage og blogtræf småkager - glemte at fotografere - og købte to Aurikler, en af dem ses på billedet herunder
DAGBOG 10. JUNI : Rosenhaven på Kornerupgård
Det er umuligt at gengive synet fra denne smukke sommerdag iblandt roserne - Jeg er sikker på at vi besøgte haven på den dag hvor der var aller smukkest - det var helt vildt som sanserne kom på overarbejde farver og duft var overvældende.
også i min have har roserne har elsket det dejlige sommervejr, de har aldrig været smukker, men lidt hurtigt er det nu gået med dem, jeg håber de har kræfter til endnu en blomstring
DAGBOG 16. JUNI : Blogtræf hos Linda i CASA ROSEN
Wauuw sikken en dag, haven tog sig fantastisk ud, og det var morsomt at se den store forandring som var sket siden jeg sidst havde besøgt Linda - er du tosset som hun har knoklet, og alt var bare perfekt (og Kirsten havde nippet visne rosenhoveder) - og alle gæsterne var i strålene humør ---- og der var kaffe og snolder, og der var kolde sodavand (og vist også øl), og der var dejlige sandwiches, og der var 3 STORE ÆBLEKAGER med makroner
- Linda, du er en knag ! Og og og lige da alle var gået hjem fik vi månedens regn..... 4 mm
En af Lindas smukke roser |
Jeg ønsker mig sådan en konstruktion, ikke til en låge, men til en bænk |
Tjaaeee, vi får nok aldrig at vide hvad joken var |
Det ene af Lindas 2 drivhuse bag den flotte blåregn/rosen pergola |
3 forskellige Martagonliljer, de røde (jeg har vist 6 løg) blomstrede alle sammen og har været så fine i sommer.
Fra min terrasse kl. halvelleve om aftenen, hvis ikke man har fået nydt de lyse aftener, ja så er det ikke fordi man ikke har haft mulighed for det. |
Et billede der viser en bid af min afsvedne græsplæne, men mon ikke I andres græsplæner ser lige sådan ud |