tirsdag den 31. december 2013

Nytår


Jeg fik den store smukke julerose i går, og i dag har jeg plantet den ud i haven, og givet den et lille drivhus...... jeg plejer at have dårlig erfaring, med at lade dem stå ude i potten hele vinteren...... så jeg håber, at jeg har gjort det bedste for den smukke blomst.

torsdag den 26. december 2013

Når jeg bli'r gammel

Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Hvor er det godt med lidt sol og frisk luft
og så ind i varmen til lidt varmt at drikke og en æbleskive
Det er bare med at nyde de sidste juledage

onsdag den 18. december 2013

Det nærmer sig.... er I juleparate ?

Som det fremgår af billedet, så samler jeg på bottle-brush trees og gammel glaspynt - det kommer på "udstilling" i hele december. Vi har kun juletræet inde, fra lillejuleaften og indtil nytårsaften... så hvis glaspynten kun kommer frem for at blive hængt på træet, så er det så kort en fornøjelse.... og det ses og nydes også bedre i mine små "udstillinger"

tirsdag den 17. december 2013

Kedeligt vejr...... skulle man svøbe sig i den nye juleplaid, med en kop te og en hyggelig dameroman
..eller skulle man se at komme i gang med at skrive de julekort
....eller blive hængende her ved computeren....

fredag den 13. december 2013

Topbeskæring





Ak, så kom det smukke birketræ ned..... vi turde ikke have det mere - efter de store storme. Træet var ellers smukt og sundt, men altså.......   Nå, ihvertfald er der kommet mere lys i haven og sol på terrassen....... men "bagboen" er pludselig blevet lidt for synlig :) 

Jeg forestiller mig, at man kan placere et gammelt vognhjul på toppen af den nedskårne stamme. og få klatrehortensiaen (som alligevel er begyndt at gro op af stammen) til at danne en lille parasol.... det ku' da blive fint.

torsdag den 5. december 2013

London

Det var vist meget godt at jeg kom hjem fra London i går, jeg kunne ellers godt have brugt et par dage mere, men med stormvarsel, er det godt at jeg ikke skal med flyvemaskine og tog i dag.
Dejlige London, julepyntet med fantasi og overdådighed


Jeg elsker atmosfæren, selvom der er trængsel af 1000 mennesker - en smut i parken kan give lidt ro i hovedet - hvis det er det man trænger til
men pas på de 100 vis af frække egern :)
Eller et besøg på en planteskole:
Rassells på Earls Court Road (inden for zone 2)
Købte bare nogen småløg: lyserøde Perlehyacinter, Tulipa humilis "Odalisque", Camassia Quamash, Narcissus Conspicuous og en pose Allium


Shopping.... naaarhhh - 3 bøger, 3 magasiner - en grævling (med saks i snuden og snor ud ad munden) lidt snold, og ellers ikke.   
London-jule-tur har min varmeste anbefaling

søndag den 1. december 2013

1. søndag i advent

Synes egentlig at jeg er sluppet meget godt afsted med at binde min adventskrans i år - jeg har fotograferet den udenfor fordi udendørs billeder bliver bedre når jeg skal printe dem ud til min julebog

Jeg glæder mig i denne tid........

--- og i morgen tager jeg med en veninde til London :)  :)  :)

lørdag den 30. november 2013

torsdag den 28. november 2013

Julen er på trapperne..... uhhh hvordan skal vi så komme ud

Her er julen så småt begyndt..... bare med et par diskrete dekorationer..... det er jo allerede på søndag at kalenderlyset skal tændes.


Min køkkendekoration - jeg kan godt li' at køkkendekorationen er spiselig
- men fy, fingrene væk, først skal dekoen vises, siden skal den spises

søndag den 17. november 2013

Advent

Nem advents pynt
Man tager et henkogningsglas, et antal fyrrekogler og en håndfuld glaskugler (i dette tilfælde hvide) blander dem og tilsætter en kæde batteri-dioder -   og voila   - advents pynt uden tårer


tirsdag den 12. november 2013

Efterår

Efterår

Blade i palle-rammerne, mon de bliver liggende.....
Min nye urtepotte fra Le Crapaud lignede en klokke..... nu ER det en klokke....
med dejlig fuglenam nam i.... kan med lidt held "tage" 4 gråspurve ad gangen
Persille og Digitalisplanter (det der er tilbage efter sneglebesøg)

torsdag den 7. november 2013

Kong Gulerod versus Kong Vinter

Det er et halvt år siden at jeg plantede nogle "gamle" gulerødder - og E N D E L I G
er en af dem begyndt at blomstre - men jeg er bange for at Kong Vinter overhaler Kong Gulerod, og jeg er ked af at sige det, men det er altså too little and too late -  til gengæld er roden vokset sig så stor som en roe.  Kan jeg mon lade dem stå til næste år, og håbe på blomstring i de gulerødder der ikke har nået at blomstre i år...... eller hvornår skal man sætte gamle gulerødder for at få de smukke skærmplanter, mens det stadig er sommer...... jeg har set, at min Brugsen har lilla gulerødder på tilbud (der er nok ingen, her ude på landet, der har turdet binde an med at spise dem ) - hvis jeg nu køber dem, kan jeg så sætte dem nu, eller hvad...

tirsdag den 29. oktober 2013

Stormskader

De værste storm i mange år har heldigvis ikke medført skader her på matriklen. 
Der er væltet træer i nærheden og det var ret uhyggeligt at sidde og arbejde ved vinduet hvor blade og smågrene hele tiden ramte ruden - 
men heldigvis, drivhuset står stadigvæk og det eneste synlige resultat er en masse små birkegrene over hele haven og en krukke, der helt umotiveret er hoppet en meters penge væk fra sin plads. 
"hop", sagde krukken - "hvordan er udsigten herfra"
Lyset i haven er så koldt og mærkelig klart (selvom der er skyer) i dag... mon det er fordi der er faldet så mange blade af - det føles så underligt vinteragtigt.


søndag den 27. oktober 2013

Stormvarsel og stormhat

Så er det vist med at trække stormhatten godt ned over ørerne........
"De" lover storm, så må haven stormsikres og pynten sættes i læ


Træt af at mit mobi-kamera tager så dårlige nærbilleder - mon man
skulle "bide i det sure æble" og ønske sig et rigtigt kamera
à propos storm, min oktoberstormhat er først lige begyndt at blomstre..... det er sikkert derfor den har fået sit navn.... men det er nu lidt sent, så jeg håber at den starter lidt før til næste år. 

tirsdag den 22. oktober 2013

Lys lys lys, mere lys



I dag bliver det dejligt sensommer vejr siger de lige i radioen, så behøver jeg ikke tænde lys i min udendørs lygte..... men når det mørkner, så er det meget meget hyggeligt at sidde inde i varmen og kigge ud på lyset. Den tid kommer nu, hvor jeg må tænde levende lys for at lune sjælen lidt.

Mon ikke bladkransen der ligger rundt om lysklokken kan holde nogen dage der ude i det kølige.