lørdag den 8. december 2012

Konfekt og julekort

En æske konfekt af den ikke fedende slags, julen kan jo være en hård tid for fedtforbrændingen :)
Lidt kogler og lidt glimmer (og fedtefingre på låget kan jeg se) - glitrer og skinner i vintersolen.

Jeg har allerede fået 2 julekort, hjertet på billedet herover er fra julekortet fra min søn, jeg synes at det er mægtig smart, det er flettet af et høj-glans-billede fra vores egen have - Det må også være en rigtig god ide i familier med små børn eller børnebørn, både på eget juletræ - de vokser jo de små kræ - og som gave til bedstemor.
På mandag må jeg igang med mine julekort, men de er nu helt almindelige købe-kort.

torsdag den 6. december 2012

Londons lys

Tilbage fra et par dages juleshopping i London, kan jeg kun anbefale at man tager sådan en lille tur og får piftet julestemningen op. Smuk, smuk gadebelysning - dog lidt specielt at belysningen i Oxford Street er reklame for smøre-pålægget MARMITE...... jeg ved ikke rigtigt, om jeg synes om den slags reklamer - selvom jeg selvfølgelig er helt klar over at julen på Oxford Street udelukkende er Kommerciel - og jeg kan heller ikke sige om det er godt eller dårligt pålæg, men lysene er fine :)
'Love It or Hate It'  Santa ser ikke alt for begejstret ud :)
og så er er opsat et web-camera så man kan få sit eget billede på lysreklamen (det er altså ikke mig på billedet)
og så lige et billede af denne sexede, go go dansende snemand, med en meget lille tangatrus'
Glæd'lig Jul du !!

mandag den 3. december 2012

3.december

Undskyld mig, men nu ta'r jeg til London i et par dage
- lige nu er DSB 34 min. forsinket - kryds fingre for mig.

Efterskrift:
Toget endte med at være en time forsinket, men vi
var heldige og nåede vores fly alligevel - men lidt stressede

søndag den 2. december 2012

1. søndag i Advent

1. søndag i advent - Ha' en rigtig
hyggelig advent



2. december - skiføre

Så kom sneen
De små røde ski er parat, hvis der skulle komme nogen små fødder forbi

lørdag den 1. december 2012

1. december

1. december, så skal vi ha' tændt advents-lyset - Hvor jeg dog glæder mig til at hygge mig igennem hele december måned. Det er første gang, siden jeg var 6 år, at jeg kan ikke SKAL nogetsomhelst andet end hvad jeg har lyst til - og det jeg har lyst til er - at hygge mig. Håber at DU også får en hyggelig december.