En gratis pose blomsterfrø = flere meters ren øjenfryd
Der er nu et par enkelte planter der ikke er lyserøde, som lovet på posen, f.eks. var jeg meget spændt, da jeg så, at noget af det - der kom op, var tallerkensmækkere. Jeg har aldrig set dém i lyserød. Det er de heller ikke, men de er mere røde end orange (jeg må huske at "ta' frø")
- og hov, er det ikke en lille, temmelig ikke lyserød, morgenfrue dér, midt i billedet :-) Tænk at sådan en uanseelig pose frø kan blive til en så smuk række.