For rigtig mange år siden lavede vi et lille bed med skærver og omkrandset af brosten.... vi var lidt Japansk facinerede.... og det var hvad det kunne blive til.... I må godt fnise lidt...
Den røde Ahorn gik ud første vinter, men den var ellers så pæn, krukken har godtnok dragemotiv, men måske er de knaldrøde Isbegonier ikke så velvalgte...(overgartneren har selv hakket stenlygten ud i gasbeton... jo joooeee)
Senere blev der tilføjet et ud-tørret flodleje - også med skærver i midten (jeg har selv samlet hver eneste skærve op på forskellige stier, parkeringspladser osv - bare et par stykker hvert sted.... det tog lidt tid, men jeg var ung dengang)
Her har overgartneren lynskudt haven - da han alligevel var oppe på taget..... hvad han så end lavede der ......
Billedet herunder er fra marts 1998 hvor vi fik pavillonen, Det klippede træ midt i "floden" har fået noget størrelse
Nu følger et par nærbilleder af "floden" fra sidste sommer, timian og nelliker er groet helt sammen, og man kan ikke se skærverne, der skal vise at det ER en flod - men det var mægtigt kønt
http://www.gardenersworld.com/how-to/grow-plants/how-to-repair-the-edge-of-a-lawn/
skal gro sig store og fine
En fornøjelig historie om hvordan en udtørret flod blev grøn og frodig. Det er sjovt at se dine gamle billeder og flot så det faktisk også ud dengang, men man ændrer sig og det gør haven også.
SvarSletMåske kommer overgartneren engang igen op på taget og så må han huske at tage et nyt billede af den grønne flod:-)
Jeg er glad for at vi i tidens løb har taget nogle billeder, det er meget sjovt at se tilbage på... men det er blevet noget lettere end det var dengang hvor man fik lavet papirbilleder, der tog man sørme ikke 5-7 stykker af samme motiv :-)
SletJa,kunne du ikke sende overgartneren en tur op på taget igen. Din oprindelige ide har åbenbart været god, for bedet har jo fungeret fint i alle de forskellige versioner. Derfor kan man jo alligevel godt få lyst til forandring. Jeg har skam stadigvæk sådan en brun krukke med slange- eller dragemotiv.
SvarSletDet med taget er han ikke så vild med hi hi. Jeg er sådan set også glad for floden, jeg kunne nu godt tænke mig at den havde en bedre sammenhæng med resten af havens bede.... men overgartneren truer med at overlade kantklipningen til mig, hvis jeg fremturer med større bede/længere kanter hi hi
SletFin historie om en flodens udvikling og må jo sige, at det er en smuk aldring :-) Utroligt at du har samlet alt rallet sten for sten og at overgartneren har hugget en lampe i gasbeton - det kan kun beundres.
SvarSletMen synes nu, at der stadig er noget japansk inspireret over floden? Eller er det bare mig?
Tjaeee duved, pengene var lidt små i de første år, og når man ikke syntes at man havde råd til at købe... så må man selv finde på. Joeee lidt japansk er det ihvertfald meningen at det skal være, men vi har prøvet at lave det lidt mere "naturligt" end japanske haver plejer at være
SletJeg må sige at i har været meget kreative og dygtige til at lave en "flod" det er sjovt at se billederne fra den gang og så til nu.
SvarSletSkal overgartneren ikke lige op og ordne tagrender eller rette på antennen så vi kan få nogle oversigtbilleder igen.
Det er altså lidt spændende at se hvordan floden nu kommer til at forme sig :o)
hi hi Linda, han siger så bestemt nej til at bestige taget uden højst nødvendige anledninger.... der er så langt ned :) Sidste år var der en af de der kurve-kraner i nærheden, og jeg overvejede at bede dem om at fotografere vores have ovenfra - indtil jeg kom i tanke om at der oppe fra kan man nok ikke se andet end vores store Paradisæbletræ, som jo kroner sig over det meste af haven
SletKære Sussi, Sådan udvikles og modnes man som havemenneske. Det kunne der egentlig komme et interessant indlæg ud af. Men det har nok lidt at gøre med less is more. Når man elsker smukke ting, så vil man gerne have lidt af de hele. Det kan gøre sig gældende både indenfor og i haven. Jeg var/er forelsket de engelske haver, og opdagede ført sent i livet (da jeg startede min blog) at jeg faktisk følte mig tættere forbundet med de franske og italienske haver. Havde bare aldrig rigtig fået sammenkoblet det øjnene ser som det øjeblikkelige smukke i blomster, med det ubevidste i den grønne og mere subsanselige grønne have med mindre pang. Misforstå mig ikke, men nogen gange er der bare svært at sige farvel til sin darling, for et hengive sig til sin underbevidste sjæl. Sjovt og interessant indlæg du her bringer.
SvarSletVenligst
Henrik
Tak for din kommentar, jeg vil desværre ha' det hele, det er jo mit problem - det bliver nemt lidt for meget i en lille have, men haven er jo for overgartneren og mig - såååeeeehhhh vi lader bare være med at invitere offentligheden og især havedearkitekter på besøg.. hi hi
SletHej Sussi
SvarSletSuperspændende historie.
Alle versioner af floden holder. Men de små organiske ændringer undervejs har givet det hele et stadig mere harmoniskt udtryk!
Flot forløb!
Ha en dejlig dag
Tak for din søde kommentar, jeg synes havers forandringer er spændende og det glæder mig at du og de andre søde mennesker også har lyst til at læse det.
Slet