Viser opslag med etiketten Erantis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Erantis. Vis alle opslag

mandag den 26. februar 2018

FEBRUAR 2018

Februar - fra min dejlige kalender tegnet af Kerstin Frykstrand

MIN HAVE DRYSSET MED FLORMELIS:
Fra min vintersovende potager;    Først på måneden fik min have et lille bitte hvidt drys, men....heyee, skal vi ingen or'nlig sne ha' i denne vinter

Tak for lidt, pænt er det jo med lidt hvid krymmel


TIVOLI:
 Aannnn i annnn (Ole Olsens fødselsdag = 2. februar åbnede Vinter Tivoli, og det var faktisk lykkedes dem at lave Snedronnings-eventyr-stemning i den gamle have.


Er Tivoli svanen her ikke bare vidunderlig

VINTERGÆKKER:
Buket fra haven med Vintergækker og Cyklamen... de holder ikke så længe i stuevarmen, men jeg har heldigvis masser af alimindelige vintergækker i haven, så jeg tager bare nogen nye ind. 
Nåeee ja, og så var det jo at jeg i buketten havde fundet en ny art gæk, med fire ydre og fire indre blosterblade i stedet for tre/tre....  selvfølgelig skal den opkaldes efter mig... hmmm måske Galanthus suspicio  ... en fin blanding af mit navn Sussi og lidt mistro hi hi.......det er nu nok kun en dobbelt vintergæk der er på vej tilbage til normal enkeltblomstring, og under alle omstændigheder så ved jeg ikke fra hvilket løg i haven det kom.... sådan går det al-verdens "Koner med æggene" ...🤥😊
'Galanthus suspicio'

En ny vintergæk har jeg nu fået, med navn og det hele: S. Arnott - købt i Gartneriet Spiren, uha, man kan købe sig temmelig fattig i de hvide skønheder, når Galanthophilien starter, Arnott er lidt federe i de ydre blosterblade og så dufter den mere end alm. gæks:
Galanthus 'S. Arnott'
Vi har haft en del solskinstimer i februar, jeg har ligefrem kunne snuppe mig en kop te i drivhuset, men stik næsen uden for glassets beskyttelse - uhh - piv koldt.
Når solen bager på forårsblomsterne i bedede langs husmuren, så lyser de gyldne krokus og vintergækkerne folder bladene ud, og man tænker nej nej søde små, vent nu lidt, Meteologerne lover (truer med) sibirisk kulde og frost både nat og dag



OPDATERING OM VEJRET:
Som nævnt blev vi truet med Sibirisk kulde og snemasser, og koldt har det da også været her sidst i februar, men sneen faldt mest på Bornholm og "Sydhavsøerne", her fik vi bare næsten ingenting..... og så alligevel, i dag på månedens sidste dag har det faktisk sneet det meste af dagen, det bliver ikke til så meget, men sammen med blæsten og kulden så ligner det faktisk vinter i dag - det er jo hyggeligt set herinde fra... men ude.....uff!



... og det var så februar - set herfra hvor jeg står......... vi ses til påske

torsdag den 11. januar 2018

Januar billeder

Illustration: Kerstin Frykstrand

Nu hvor vi næsten har nået midten af måneden, må jeg konstatere, at Januar indtil nu egentlig ikke har været så dårlig, ja jo der har været en del regn og blæst, men også smukke dage med blå himmel, lunene sol,  rimfrost og is på vandkarrene - og allerede nu er der forårsblomster på vej - jeg har lige været en runde i det grå vejr og kigget lidt i de visne blade, og her er hvad jeg fandt













fredag den 27. januar 2017

Almanakken : JANUAR


Almanak: På ægte gammelmands-vis synes jeg, at det er interessant at holde øje med foråret; hvornår var det nu at vintergækkerne kom frem sidste år, og hvornår kan jeg forvente at der er små godisser at finde under bladene i min lille skov-strimmel... derfor dette opslag med information (mest til mig selv) (og måske til sammenligning for evt. andre forårs-udkiggere). 

Jeg har fået ny mobi, og havde håbet på bedre billedkvalitet, men de sprøde og klare billeder af havens undere er udeblevet...undskyld!

Jeg har tænkt mig, løbende, at opdatere månedens gang i min have.

27 januar 2017


Det er tiden for drivning af grene (jeg har i øjeblikket gang i Forsythia og Mirabel) og hvem kan stå for de små potter med løgplanter hos "købmanden" - her er der landet 3 potter med de små Iris, en potte perlehyacinter, og en potte lyserøde scillaer.... mere om dem i februar. 
I haven har jeg klippet lidt af de gamle staudetoppe af, bare for pyntelighedens skyld - og jeg har sået kæmpe Verbena i en bakke i drivhuset.

20 januar 2017


... og på en uge er der sket små fremskridt i haven, vintergækkerne viser mere af deres hvide inderhue, et par af de mange erantisser har fået hovedet op af jorden, og de første krokus har vist sig. Faktisk har vi også haft en del solskinstimer i denne uge, men det har været koldt.... idag dog 5 - 6 graders varme, og så føles foråret pludseligt lidt nærmere. Men Trump skal indsættes som præsident i USA i dag.... så det kan hurtigt blive koldere.

13 januar 2017



 


Cyclamen er det bedste der er sket i min forårshave i mange år, de blomstrer allerede ved juletid, og ser ud til at være mægtig hårdføre og tålsomme - løb og køb, hvis du ikke har.

p.s. min blog har skiftet navn....en lille smule....igen.... jeg kunne næsten ikke få mig selv til at sige at den hedder Sussinghurst, når jeg skulle omtale den (det er faktisk ikke alle der har humoristisk sans), og jeg havde absolut ikke lyst til at kommentere på engelske haveblogs... så nu håber jeg, at Sussinghus er mindre pinligt, og alligevel genkendeligt. Teknisk set hedder den det samme som den altid har heddet, og mail-adressen er også den samme.

søndag den 3. januar 2016

Frisk luft ..... nej tak

Jeg nægter at gøre det.... jeg gider altså ikke havearbejde i stiv kuling og frostgrader.... jeg VIL ikke investere i en Thyborønhabit og en pande lampe (selvom det ser hot ud)
......
men sidde inde i den lumre stue og stave mig igennem en engelsk bog, der handler lidt om have, og af og til kigge ud af vinduet på de travle småfugle..... det gider jeg godt..... og glæde mig til lune forårsdage i haven blandt primula og narcisser og tulipaner og hyacinter ....  (drømmende udtryk i hele hovedet)...... DET gider jeg også



Den første dag i det nye år
På årets første dag gravede vi en blog Erantis op -
dengang var det kun gyldne erantisnakker og et
enkelt gult glimt.  Dagen efter, så potten ud som
på billedet, og nu et par dage efter, står der 
en hel lille flok solgule ansigter og smiler. 

lørdag den 17. januar 2015

Carl Larsson på Ordrupgård

Jeg var så heldig at vinde billetter til Carl Larsson udstillingen Det gode liv på Ordrupgård. Billetterne vandt jeg på bloggen Countryliv.

Jeg holder virkelig meget af Carl Larsson, og husker at jeg i 1970'erne havde dækservietter, pyntepostkort og endda en porcelænsmalet kakkel (tror endda at jeg selv havde malet den, på en porcelænsmalingskursus, som iøvrigt også var meget moderne i 70'erne) med Carl Larsson motiver.

Udstillingen løber kun til den 8. februar, så vi blev enige om, at vi hellere måtte tage afsted i dag, i det gode vejr - og det var en fin udstilling - det eneste problem er - at udstillingen efterlader en med en voldsom lyst til at eje et lille træhus i Sverige, for interiøret på Carl Larssons gård, er for mig, lige så tiltalende, som jeg syntes i 70'erne - og som en del af hans samtid syntes omkring år 1900.

Vi var samtidig inde og se Finn Juhls hus (der hører til Ordruipgård) og selvom han tegnede fantastiske møbler..... så vil jeg hellere bo på Lilla Hyttnäs



Man må selvfølgelig ikke fotografere Carl Larssons værker, men vist nok gerne installationen for børn, hvor man kan gå rundt i kulisser lavet efter Carl Larssons akvareller - næsten som at gå rundt i et rigtigt hus. 


Tak til Lisbeth for billetterne 

og så lige et billede af et par venner fra min have:

fredag den 21. februar 2014

Et trut for foråret

Sidste år forsøgte jeg at trutte foråret frem..... det viste sig at det var en juletrompet, så dagen efter sneede det
Denne gang kommer truttet fra en forårstrompet, så det kan ikke slå fejl....
Hver dag pibler der noget nyt op derude, her er den lille våriris, der ganske vist er blevet lidt forrevet af det gran, der var lagt over 

og lige et kig til min nye Erantis med de spidse blade og den røde stængel, gad vide om den bliver almindelig når den kommer ned i min haves jord..... det også lige meget, den er rigtig sød under alle omstændigheder.


søndag den 16. februar 2014

Erantis varianter... eller ....

I mit forrige indlæg skrev jeg at jeg havde købt en underlig Erantis - nu har jeg taget billeder af den nye Erantis, og af de Erantis jeg havde i forvejen..... og der ER da forskel, både i farve og i bladenes facon.... eller ???

her den nye Erantis                            og så dem fra haven

p.s. jeg HAR afleveret den ene påskeklokke til fødselsdagsbarnet, som planen var :-)