Viser opslag med etiketten Bridal Crown. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bridal Crown. Vis alle opslag

torsdag den 6. april 2017

Tivoli åbner

Som sædvanligt,  kunne jeg næsten ikke vente til Tivoli skulle åbne, og i dag var så dagen.
Som (også) sædvanligt var der aldeles dejligt derinde, og pyntet så fint med blomster og påskepynt.

Tagene på husene var tækket med Narcisser og rundtomkring var der store "bede" med tulipaner og hyacinter - mums en dejlig duft  (en nogen anderledes duft en den der kommer ind ad vinduerne her på matriklen i disse dage, det lugtes at ikke alle landmænd er gået nedenomoghjem).

Det nye Orangeri havde jeg glædet mig til, og det er også flot, desværre er de endnu ikke færdig med at indrette det, så det er ikke taget i brug....... hov, så må jeg nok snart afsted igen.

I Tivoli har jeg i flere år hadet en bestemt "kørende forlystelse" som var en stor lyselilla blæksprutte, jeg forsømmer aldrig en lejlighed til at tale dårligt om den, hi hi   - og i år, Sørme så, har de ændret den... den er desværre stadigvæk ikke særlig køn, men den irriterer mig ikke helt så meget som Sprutten.






Orangeriet, jeg håber at de vil sælge lidt haveting derinde, plantepinde med Tivoli logo (f.eks. Pariserhjulsballonerne), små rødlersurtepotter, også med logo, lidt lækkert småhåndværktøj OG ikke mindst Tante Grøns  og Eva Gravesens bøger








nå så pyt, her er et billede af den forvandlede blæksprutte

torsdag den 28. januar 2016

....og nedenunder alting....

Sneen er HELT væk, og uh, hvor ser haven sørgelig ud, når man kigger på den gennem de af storm og nedbør plettede vinduer. Staudetoppe og visne græstuer ligger på kryds og tværs i bedene, fuglene har lavet et frygteligt mess med paradisæblerne, og under foderbrædtet ser der heller ikke for godt ud.
Men når man tager fleecen på og begiver sig ud i (som i dag), den D-vitamin fyldte solskinshave, så er der er alligevel lyspunkter og ting at glæde sig over.
Så her kommer lige lidt billeder (så kan jeg også huske til næste år, hvornår hvad skete i haven, og det er jo hovedsageligt den nytte min blog skal gøre)
Men vi starter nu lige indenfor med et nærbillede af en af tulipanerne fra foræringsbuketten, tak søde AM





.....og slutter ligeledes indenfor med et billede af mit forårsbord med tarzetter, perlehyacinter, våriris og vintergækker i potter..... de visne staudetoppe og de store snaskede blade fra hortensiaen, må blive liggende i bedene derude lidt endnu, græsplænen er gennemvåd og tåler ikke "tunge maskiner", så mig og mine træsko traskede ind igen, for at væbne os med lidt tålmodighed og en kaffetår.

.....suk.... jeg ville nu ønske at den mobiltelefon gad at tage nogen klarere billeder (for det er skam ikke mig der er noget i vejen med) - men hvide og gule farver har det med at flyde sammen - jeg kunne tænke mig et godt kamera, men ved med mig selv, at jeg ikke tager det med, hvis det er for stort eller tungt, og mig og så brugsanvisninger....... ak, det er også en sørgelig historie......