Viser opslag med etiketten Farver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Farver. Vis alle opslag

onsdag den 12. august 2015

August er gul

For mig er august gul, solen, kornmarkerne, solsikkerne, grøftekanterne og alle de skønne gule stauder, der lyser op i haven lige nu






.... og hvad er mere passende end et lille gult august projekt.....jeg har fin-tænkt..... og overgartneren har stået for udførelsen med at ombetrække en lille  loppefundet fodskammel

jeg har længe gået og tænkt på hvad jeg kunne bruge mit  gamle pudebroderi til, efter det havde udtjent sit virke som pude. Kaffe Fassett har tegnet motivet og mønstret er fra et gammmelt Alt for Damerne.  Resultatet er efter min bedste overbevisning nydeligt, vi er et godt team - overgartneren og jeg........... og Kaffe F.


onsdag den 29. juli 2015

i mit forrige indlæg, klagede jeg over at min have fremstod i Barbiefarver. Ret skal være ret, haven er altså ikke kun lyserød.... når man ser efter, er der faktisk en del planter med mørkt løv og eller mørke blomster - og under alle omstændigheder, så er haven faktisk mest grøn, sikkert takket være det manglende sommervejr----- intet er så galt uden at det er godt for noget







..... og så er der jo den halvstore Hyld, som slet ikke er lyserød mere, og chokoladeblomsterne og kirsebærrene (som jeg har spist i dag, en overkommelig opgave, der var trods alt kun 15 - 17 stykker) og den mørkbladede Kvan og de mørke blade på den afblomstrede træpæon,  ork.... med et par nye potteplanter (se de første billeder) - så er jeg faktisk godt tilfreds med farve-paletten.... måske havde jeg bare fået de forkerte prisesse-tøfler ud af sengen, den morgen  :-)

lørdag den 18. juli 2015

Sukker chok

Jeg tror jeg har fået sukker chok - for meget af det gode.... ihvertfald blev min morgenspadseretur i haven, næsten en tur i Barbie-land - stort set alle mine roser er i lyserøde-nuancer, og rigtig mange af de øvrige blomster ligedan.  Ikke at de ikke er smukke, selvfølgelig er de det...... 
Men jeg mangler i den grad kontraster i form af  fløjelsmørkerøde farver, knald orange, chokoladebrune og dyblilla farver...... mmmmmm..... det bliver ikke så let sådan lige at afhjælpe...... det må vel så blive til næste år.










30.7.2015