En lille billedbog over hvordan min "forhave" ser ud her i september

p.s. hvis du kan høre pustelyde, så er det bare mig

 Selv i rækkehusbede må der ske forandringer

Da vi flyttede ind for snart 3 år siden, var der et "vinkelbed" på solterrassen, opbygget af belægningssten, først syntes jeg at det var voldsomt, men så syntes jeg at det var meget hyggeligt, som kom vintergæk og cyklamen op i øjenhøjde, og det er jo fint:

 Men nu ligger landet sådan at vejen udenfor skal graves op, der skal lægges nye rør til varme, vand, kloak osv   -  og hvor ligger kloakbrønden - lige på min terrasse, og der er også andre fordelingsrør som vistnok ligger lige under vores bede !!!!

NÅ DA, vi besluttede at hvis det hele alligevel skulle molestreres af bobkatte og hvad ved jeg, så ville vi (måske skal det læses som jeg) gerne have sløjfet det ene bed - og således blev der alligevel arbejde til overgartneren  --- glæden ville ingen ende ta' ---- æh!

..... og jeg er meget tilfreds, og overgartneren bliver rost for udførsel og den bedre plads og den gode ide, og alt endte således lykkeligt ..... indtil altså bobkatten kommer knurrende

Sidste sommer

 Ikke at jeg har så meget at vise, men jeg savner at være lidt i blogverdenen, så her kommer lidt fra sidste sommer i rækkehushaven

Pink rosevin på bordet i gårdhaven

Pink Annabelle i bedet på solterrassen

Så var det den tid.....

 Nu er det snart 2 år siden vi forlod haven, vi for sjov kaldte Sussinghurst - hele moletjavsen blev læsset og kørt bort til et lille rækkehus i byen - hvor der ikke er have.... kun en terrasse (med plads til et par bede) på solsiden af huset og en terrasse (med plads til lidt bede) ved indgangsdøren.

Og hvordan er DET så, jamen det er ganske udmærket - det hæk der skal klippes (overgartneren GAD ikke mere) foretages en gang om året på vores fælles havedag, og i hyggeligt samvær med naboerne. Der er et lille fællesareal med græs og sår'n, og det er mest overgartneren der slår græs og luger...... princippet er at den af beboerne der først bliver træt af at se på  ugræs mv. simpelthen trækker i havehandskerne og går i gang..... vores naboer har en meget STOR tolerancegrænse, og vi synes såmænd at det er meget hyggeligt at pusle lidt derude, og vi kan jo bare lade vær' hvis vi ikke gider.

Nå, nu skal i bare se:

                             Først et par billeder fra da Tove boede her:

1. Det vi kalder gårdhaven

2. og her fra solterrassen

 

 

 Det her bliver nok en langstrakt historie, så jeg tror vi starter med solterrassen.

Først ville jeg have slettet det klodsede bed her i hjørnet, men inden vi nåede så langt, syntes jeg egentlig at det var meget hyggeligt - så det blev, vi fældede søjleæbletræet, satte mit lille skilderhus op ad plankeværket ind til naboen, satte en reol op på modsatte side og lavede endnu et klodset lille bed der hvor i kan se fuglebadet står på ovenstående billede, og her er billederne til at bevise det:

... og så var det ellers bare at vælge noget nyt til bedene. 

l det L-formede bed ville jeg ha' vintergækker, cyklamen, små hostaer, allium, kæmpe verbena, violfrøstjerne - og beholdt kun laurbærbusken og The Fairy roserne

 

 

 

 

 

 

 

 

Herunder er det mellemrummet (der kan ikke etableres bed her, da der er et kloakdæksel) mellem L bedet og det nye bed (bemærk den fine vandsten fra Helle Nørby):

 

Herunder det nye bed med Ceder, rød ahorn underplantet med aurikler:

 

 

... sidste væg er i umiddelbar forlængelse af ovenstående billede, hvis du forstår hvad jeg mener

 

Hvis du har holdt ud så længe, så afsluttes historien og min solterrasse med et par detaljer fra bedene - den uhyre interessante ::: historie om gårdhaven på den anden side af huset, kommer om et par dage.... måske