
Jeg ønsker alle en god og hyggelig påske, med godt vejr, masser af påskeæg og god påskemad.
Her er mit husapotek, hvis den gode påskemad bliver for god - så der bliver behov for lidt mixtur.

Da min mor var en ung ugift pige forberedte hun sit udstyr til hun en dag skulle giftes, d.v.s at hun broderede sine forbogstaver på et antal viskestykker, hovedpudebetræk, lagner o.s.v. Jeg har for en del år siden fået nogen af de tilbageblevne viskestykker, de er blevet temmelig gule og grimme af at ligge i en plastikpose i et skab i alle disse år. Gad vide om jeg kan få dem pæne igen - de er slidte, men det ville pynte meget hvis de kunne blive hvide. Jeg må på "nettet" og se om der er vejledning at hente.