lørdag den 14. maj 2022

Så var det den tid.....

 Nu er det snart 2 år siden vi forlod haven, vi for sjov kaldte Sussinghurst - hele moletjavsen blev læsset og kørt bort til et lille rækkehus i byen - hvor der ikke er have.... kun en terrasse (med plads til et par bede) på solsiden af huset og en terrasse (med plads til lidt bede) ved indgangsdøren.

Og hvordan er DET så, jamen det er ganske udmærket - det hæk der skal klippes (overgartneren GAD ikke mere) foretages en gang om året på vores fælles havedag, og i hyggeligt samvær med naboerne. Der er et lille fællesareal med græs og sår'n, og det er mest overgartneren der slår græs og luger...... princippet er at den af beboerne der først bliver træt af at se på  ugræs mv. simpelthen trækker i havehandskerne og går i gang..... vores naboer har en meget STOR tolerancegrænse, og vi synes såmænd at det er meget hyggeligt at pusle lidt derude, og vi kan jo bare lade vær' hvis vi ikke gider.

Nå, nu skal i bare se:

                             Først et par billeder fra da Tove boede her:

1. Det vi kalder gårdhaven

2. og her fra solterrassen

 

 Det her bliver nok en langstrakt historie, så jeg tror vi starter med solterrassen.

Først ville jeg have slettet det klodsede bed her i hjørnet, men inden vi nåede så langt, syntes jeg egentlig at det var meget hyggeligt - så det blev, vi fældede søjleæbletræet, satte mit lille skilderhus op ad plankeværket ind til naboen, satte en reol op på modsatte side og lavede endnu et klodset lille bed der hvor i kan se fuglebadet står på ovenstående billede, og her er billederne til at bevise det:

... og så var det ellers bare at vælge noget nyt til bedene. 

l det L-formede bed ville jeg ha' vintergækker, cyklamen, små hostaer, allium, kæmpe verbena, violfrøstjerne - og beholdt kun laurbærbusken og The Fairy roserne

 
 
 
 
 
Herunder er det mellemrummet (der kan ikke etableres bed her, da der er et kloakdæksel) mellem L bedet og det nye bed (bemærk den fine vandsten fra Helle Nørby):
 
Herunder det nye bed med Ceder, rød ahorn underplantet med aurikler:
 
... sidste væg er i umiddelbar forlængelse af ovenstående billede, hvis du forstår hvad jeg mener
 
Hvis du har holdt ud så længe, så afsluttes historien og min solterrasse med et par detaljer fra bedene - den uhyre interessante ::: historie om gårdhaven på den anden side af huset, kommer om et par dage.... måske 

 

4 kommentarer:

  1. Det ser fint ud, det bedste er, at blog vækkes til live igen, det er godt.

    SvarSlet
  2. Interessant! Sådan en flytning rykker også nærmere for os. Har I overvejet et navn til jeres nye have?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej den er så lille at den ikke kan få noget navn, hi hi

      Slet