mandag den 26. februar 2018

FEBRUAR 2018

Februar - fra min dejlige kalender tegnet af Kerstin Frykstrand

MIN HAVE DRYSSET MED FLORMELIS:
Fra min vintersovende potager;    Først på måneden fik min have et lille bitte hvidt drys, men....heyee, skal vi ingen or'nlig sne ha' i denne vinter

Tak for lidt, pænt er det jo med lidt hvid krymmel


TIVOLI:
 Aannnn i annnn (Ole Olsens fødselsdag = 2. februar åbnede Vinter Tivoli, og det var faktisk lykkedes dem at lave Snedronnings-eventyr-stemning i den gamle have.


Er Tivoli svanen her ikke bare vidunderlig

VINTERGÆKKER:
Buket fra haven med Vintergækker og Cyklamen... de holder ikke så længe i stuevarmen, men jeg har heldigvis masser af alimindelige vintergækker i haven, så jeg tager bare nogen nye ind. 
Nåeee ja, og så var det jo at jeg i buketten havde fundet en ny art gæk, med fire ydre og fire indre blosterblade i stedet for tre/tre....  selvfølgelig skal den opkaldes efter mig... hmmm måske Galanthus suspicio  ... en fin blanding af mit navn Sussi og lidt mistro hi hi.......det er nu nok kun en dobbelt vintergæk der er på vej tilbage til normal enkeltblomstring, og under alle omstændigheder så ved jeg ikke fra hvilket løg i haven det kom.... sådan går det al-verdens "Koner med æggene" ...🤥😊
'Galanthus suspicio'

En ny vintergæk har jeg nu fået, med navn og det hele: S. Arnott - købt i Gartneriet Spiren, uha, man kan købe sig temmelig fattig i de hvide skønheder, når Galanthophilien starter, Arnott er lidt federe i de ydre blosterblade og så dufter den mere end alm. gæks:
Galanthus 'S. Arnott'
Vi har haft en del solskinstimer i februar, jeg har ligefrem kunne snuppe mig en kop te i drivhuset, men stik næsen uden for glassets beskyttelse - uhh - piv koldt.
Når solen bager på forårsblomsterne i bedede langs husmuren, så lyser de gyldne krokus og vintergækkerne folder bladene ud, og man tænker nej nej søde små, vent nu lidt, Meteologerne lover (truer med) sibirisk kulde og frost både nat og dag



OPDATERING OM VEJRET:
Som nævnt blev vi truet med Sibirisk kulde og snemasser, og koldt har det da også været her sidst i februar, men sneen faldt mest på Bornholm og "Sydhavsøerne", her fik vi bare næsten ingenting..... og så alligevel, i dag på månedens sidste dag har det faktisk sneet det meste af dagen, det bliver ikke til så meget, men sammen med blæsten og kulden så ligner det faktisk vinter i dag - det er jo hyggeligt set herinde fra... men ude.....uff!



... og det var så februar - set herfra hvor jeg står......... vi ses til påske

torsdag den 11. januar 2018

Januar billeder

Illustration: Kerstin Frykstrand

Nu hvor vi næsten har nået midten af måneden, må jeg konstatere, at Januar indtil nu egentlig ikke har været så dårlig, ja jo der har været en del regn og blæst, men også smukke dage med blå himmel, lunene sol,  rimfrost og is på vandkarrene - og allerede nu er der forårsblomster på vej - jeg har lige været en runde i det grå vejr og kigget lidt i de visne blade, og her er hvad jeg fandt













mandag den 1. januar 2018

Potager

  "SUSSINGHURST's"  POTAGER


2013
1. sæson i min Potager    I den tidligere køkkenhave/rosenhave satte vi i 2014 19 pallerammer - inspirationen kom delvis fra Birgit Helbos bog: Til nytte og nydelse.
Pallerammerne blev plantet til med kartofler, lidt stauder, såede urter og sommerblomster. Det kneb lidt med at få gang i de såede planter, vi troede ellers at  blandingen af jord fra genbrugspladsen og den eksisterende jord ville være en stærk cocktail, men genbrugsjorden er vist varmebehandlet og gødningen slået ihjel. Kartoflerne gav næsten intet udbytte  og Palmekålen blev fortæret af 1000 vis af sommerfuglelarver. Men bladbederne var flotte 
:-)

se billederne fra året her

2014
2. sæson i min Potager. Belært af sidste års erfaring, blev bedene tilsat hestemøj, da genbrugsjorden ikke havde noget større indhold af gødningsstoffer. Det hjalp meget og høsten af kartofler har næppe nogensinde været større.      Vi havde stor glæde af den anskaffede mistbænk som fik hel ny jord. Salaten, som ellers plejer at blive spist af jordlopper, og hvad har vi - groede som betalt -  yummi !  Kål vil vi dog ikke forsøge os med mere, det er bare ærgrelser når snudebiller i år og kållarver sidste år, æder hele afgrøden - jeg synes ellers at palmekål er så prydelige.  Næst år vil vi prøve med ærter og voksurt - det bliver spændende.


se billederne fra året her




2015
se billederne fra året her

Hvordan gik det så.... ærterne fik skimmel, og udbyttet var meget begrænset - ingen ærter i 2016 :-) Aspargessalaten fik besøg af en dræbersnegl, så vi havde ikke lyst til at smage salaten. De røde Amarant (rævehale) fandt vi ikke særlig indbydende, så den bliver ikke sat i haven i 2016, Hjulkronen var så uordentlig og pladsen kan nok anvendes bedre. Bladbederne bliver der heller ikke plads til, men de lilla bønner var lækre og bar godt så de kommer igen i 2016.
Som noget nyt vil vi prøve bondebønner og gulerødder (mange år siden vi har haft gulerødder så vi er spændt på om vi kan dyrke dem uden orm) Og så vil jeg prøve om jeg kan finde Gul Cosmos - og Dild sammen med nogen røde blomster !!!!

2016
Så gik haveåret 2016, se billeder her, og i min potager var der glæder og utilfredshed ganske som i de forgående år. Jeg prøvede med gulerødder i år, overgartneren lagde et frø ad gangen så vi undgik at skulle tynde ud i rækkerne, der gik heller ikke fluer i dem, men der er ikke mange gulerødder i to rækker i en palleramme, og vi nænnede ikke at spise de få der var mens de var små, og selvom jeg synes der er fin og løs jord i pallerammerne så var rødderne meget krogede.... og faktisk ikke særlig interessante. Ingen gulerødder i 2017. Hjulkronerne fra sidste år havde smidt frø over det hele, det gjorde ikke noget, vi hev dem bare op når de blev for store. Mine Cosmos var ikke nogen succes i år, jeg såede flere gange både ude og inde, men resultatet var magert - men vi prøver igen. De lilla bønner var lækre, men stativet for spinkelt, nytænkning på det område. I 2007 SKAL jeg altså ha' en bronze-fennikel (selvom planterne er dyre).


2017
Se billeder fra 2017 her
Vi har fået lavet nye katteværn til bedene i år, simpelthen grøn trådnet skåret i passende stykker og bukket i kanterne, perfekt. 
De mørke Cosmos har været så smukke, og passer godt sammen med dild og bronzefennikel - jeg håber at fennikelen kommer igen til næste år. Artiskokkerne nåede ikke at sætte blomst, de har fået mistbænken over hovedet, og jeg håber at de overlever vinteren. 
Blomster har taget over i mange af bedene, det spiselige er ikke så lækkert når man har Iberiske snegle. 2 bede kartofler, var lækre og nok til at vi kunne få nye kartofler, til næste år bliver der også kun 2 bede med jordbær - igen pga sneglene.
Måske skal jeg have flere forskellige løg i 2017, og vi skal ha' bønner igen, med det nye stativ var der ingen problemer med at de væltede.

Mit Galanthus bibliotek

Man kan godt gå hen og forelske sig i disse tidlige prinsesser, og det kan være et dyrt bekendtskab, jeg har holdt mig til den mere overkommelige ende af udbuddet, de fleste er købt hos Spiren i Skælskør.

Her er de første 5 i min samling (udover de almindelige enkle og dobbelte Nivalis)

 
Jf. mine notater er det
1. G hyp Galatea (1 løg kr. 30,00  - meget høj)
2. G. Elwesii (5 løg kr. 25,00 Grønne aftegninger på inderste blosterblade)
3. G. Viridapice (3 løg kr. 90,00 - aftegninger på ytdre blosterblade)
4. G. Woronowii ( 8 løg, brede blade kr. 30,00)
5. muligvis den samme som nr. 2

men ak... jeg er ikke helt sikker på om det er rigtigt. I 2017 kan jeg se, at ikke alle har overlevet, så jeg må tage en ny fotosession i 2018 😎 eller også bare nyde dem som de er.


2012: G.Viridi-apice

2012: G.Viridi-apice  (samme som ovenfor)

2012: Galanthus Elwesii

2012: Alm. vintergæk, Galanthus Nivalis

2012: G.hyp. Galatea (høj, 29 cm)

2012: G.hyp. Galatea (29 cm), samme som ovenfor

2012: G. Woronowii (lav)
2012: Alm. dobbelt vintergæk
2013: Galanthus Flore Pleno

2017: Et par unavngivne Galanthus fra Køge Torv, jeg synes at deres ydre blosterblade ser specielle ud, og de indre blosterblade ligner da heller ikke en almindelig Nivalis, men hvad ved jeg

2017: Min første rigtig gule Galanthus - Blonde Inge, desværre blev der ikke meget ud af den, den var simpelthen rådnet i potten, æv æv 

2018: Imellem gækkerne i en buket fra haven var denne Galanthus med fire blosterblade, men ak, jeg ved ikke fra hvilket løg det stammer, det kunne ellers være sjovt hvis der også var fire til næste år. Måske er det en degenereret dobbelt vintergæk.

                                                  2018 Galanthus Sam Arnott (fra Spiren)

http://www.broadleighbulbs.co.uk/months/january_snowdrops.htm
http://johngrimshawsgardendiary.blogspot.com/