Viser opslag med etiketten Shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Shopping. Vis alle opslag

torsdag den 5. december 2013

London

Det var vist meget godt at jeg kom hjem fra London i går, jeg kunne ellers godt have brugt et par dage mere, men med stormvarsel, er det godt at jeg ikke skal med flyvemaskine og tog i dag.
Dejlige London, julepyntet med fantasi og overdådighed


Jeg elsker atmosfæren, selvom der er trængsel af 1000 mennesker - en smut i parken kan give lidt ro i hovedet - hvis det er det man trænger til
men pas på de 100 vis af frække egern :)
Eller et besøg på en planteskole:
Rassells på Earls Court Road (inden for zone 2)
Købte bare nogen småløg: lyserøde Perlehyacinter, Tulipa humilis "Odalisque", Camassia Quamash, Narcissus Conspicuous og en pose Allium


Shopping.... naaarhhh - 3 bøger, 3 magasiner - en grævling (med saks i snuden og snor ud ad munden) lidt snold, og ellers ikke.   
London-jule-tur har min varmeste anbefaling

lørdag den 7. september 2013

7-9-13

Mægtig godt havemarked hos Storkenæb i Vedbæk i dag - til alt held 7-9-13 havde de vist ingen dankortterminal, ellers kunne det nemt have været en bekostelig affære - der var mange gode tilbud..... og et par ting fik jeg da med hjem
Bl.a. denne lille smuksak, som jeg har beundret længe (Havegalleriet)

... og gamle hr. Gnav Potter (til venstre) har fået sig en dejlig buttet kone (Havegalleriet)

... og 4 hvide Solhatte, som desværre skal stå og vansmægte uden fuld sol i mit nye bed -  jeg håber det bedste, og har tænkt mig - meget ofte at gå ud og smile til dem - måske hjælper det. Desværre har jeg glemt hvad de hed, jeg må spørge Staudefeen -

Tilføjelse: de hedder White Meditation. Ved købet fik jeg det gode råd, at jeg skulle klippe blomsterne af..... men åh, de er ikke sprunget ud endnu - og jeg skal da liiiiige se dem, før jeg sakser dem.
Guldsmeden i Mindekarret
.... og så var det jo     7-9-13    det dejligste vejr, man kunne ønske sig.

Havemarkedet fortsætter i morgen - tag godt med penge med :)


onsdag den 20. marts 2013

Aakanden

Besøg hos Aakanden ved Borup, Sjælland - ude og hente lidt påskeinspiration på en kold, men solrig søndag eftermiddag.

Jeg har lånt billedet af det fine porcelænsæg, der er brugt som vase for vintergækker på Aakandens facebook side - smadder sød ide
Billedet er lånt fra Aakandens facebook side.
Faktisk kan man se en reportage fra indehaveren af Aakandens hjem i denne uges udgave af ugebladet Søndag....... hvis det sku' være.

søndag den 17. marts 2013

Souveniers

Jeg er en meget umoderne kone, jeg ELSKER souvenirs, altså nogen jeg kan bruge til noget - jeg holder af, når jeg "bruger" mine souvenirs, at de har en historie og nogen gode eller sjove minder.
Det er ikke altid lige let at finde noget, men i Rom fandt jeg dette tegnesæt hos FABRIANO lige ved Den Spanske Trappe.
Viskelæderet har påtrykt teksten: I never make mistakes - er det ikke sødt.
Men det helt fantastiske er, at jeg har ledt efter sådan en elastik der kan sættes om tegneblokken med plads til blyanter osv - og HOKUS POKUS - her var den så - heldige mig. Nu kan jeg suse ud i naturen og kunstnerere med mine sager i en samling...... nu skal jeg bare lige bede om lunere vejr og have lært at tegne (jeg øver mig skam flittigt, så måske....)
Mine rejsefæller havde nok ikke rigtig lyst til at vente, mens jeg tegnede Den spanske Trappe.... så jeg må nøjes med at prøve at tegne den efter fotografier..... men engang......

lørdag den 12. maj 2012

Køge Torv

Min høst fra plantesalg på Køge Torv i dag, med gæsteoptræden af Staudefeen, Anne Stines Stauder og mange andre - jeg skulle sådan set ikke ha' noget - men så synes jeg at jeg ville købe en Chokoladeplante fra Staudefeen, fordi hun gad komme til Sjælland, og fordi jeg altid først får købt Chokoladeplanter, når sæsonen er ved at være forbi.
Ellers var det vist kun en lille grøn primula, en etageprimula - og den her på bloggen så hypede, dobbelte frøstjerne Hewitt der smuttede med hjem.
Balsillikummen er jeg ikke ansvarlig for - den købte gemalen - og den røde dværg akeleje købte jeg udelukkende af høflighed (ha ha) -  et helt andet sted.......

en skøn grøn primula
Det andet sted... var til åbenhave/plantemesse i Valsømagle - en pragtfuld have, øv altså osse at det blæste og småregnede, se ellers denne dejlige hvileplads under det blomstrende træ
Fru Hansens landbo have i Valsømagle -desværre ikke min !!!!
Nærbillede af den lille Akeleje fra Valsømagle - uh, den er kær
men hvor jeg skal placere den, det har jeg ingen anelse om

lørdag den 21. april 2012

Det var en rigtig pakke dag i dag - og det er ikke engang min fødselsdag, herligt! - nye gakke-lakker til Berlin-udflugten, jeg håber at der er, til mange behagelige kilometer i dem :)
Dobbelte Aurikler og en mageløs nålepude, indhandlet hos søde blogge-venner fra Jylland og Fyn. Der var forresten også en sommerfugl, men den tog flugten inden det blev foto-tid :)

lørdag den 24. marts 2012

Honning & Flora

Honning & Flora klædt på til forår - og de mange svenske damer, som er ventet i morgen. Damerne har noget at glæde sig til.


tirsdag den 9. august 2011

Begær

Jeg føler et stort begær komme over mig - en Mulberry Messenger Bag..... man kan få den til under halv pris på denne adresse http://www.mulberryoutletdanmark.com// er der nogen der har erfaringer med denne internetbutik...(jeg synes at den ser lidt tvivlsom ud).. jeg tæller på knapper (dem i pengepungen)

onsdag den 1. juni 2011

Mit hjem er mit slot

og her har jeg så parkeret min nyindkøbte vogn på udstillingen, meget praktisk..... jeg forestiller mig at den skal følge mig når jeg skal på livsstilsmesser i fremtiden.... her på matriklen er jeg vist den eneste der ønsker at forestille sig dét billede.

lørdag den 21. maj 2011

Taget med tang

Oh, det skal blive så fint, så fint når jeg skal spise kage for fremtiden. Jeg har købt mig en KAGETANG på Livsstilmessen på Ledreborg (hos Blandet Landhandel) - oh, som jeg skal stritte med lillefingeren :-)
Bortset fra tangen, købte jeg faktisk kun en gråbladet lyserød Kalanchoe og nogle papirs-dækkeservietter - så det var jo meget minimalistisk - ihvertfald i forhold til hvordan det plejer at være. Jeg er helt stolt af mig selv

søndag den 3. april 2011

Søndags-åbent i Bilkas Havecenter

På besøg i Bilkas Havecenter, hvor vi lige "hilste" på Claus Dalby...... nå ja, måske ikke sådan personligt...
Vi fik handlet lidt....
Georginer i skønne farver - vi har plantet dem i potter som står i drivhuset, nu håbe jeg, at det ikke er for tidligt.
.... og så fandt jeg endelig de efterstræbte primulaer....
... men ingen dyr.....

fredag den 25. marts 2011

Besøg i blomsterfeen Frk. Iberis' fantastiske univers......  Dette lille glas med den fineste rosendekoration kan ikke fotograferes så den ydes fuld retfærdighed. Men den står her foran mig, og er bare SÅ fin.
....og et par små lækre luksusartikler fra  Frk. Iberis - man kan ikke undgå at få lyst til at forkæle sig selv lidt. Og tak til Iben fordi hun er så sød.

søndag den 27. februar 2011

MaLene

I Ringsted ligger der en skøn lille blomsterbutik der hedder MaLene, deres vinduer er altid fedtede af folks næser - og deres forårsudstilling i øjeblikket er bare helt vidunderlig. se bare...

..se bare den grønne tallerkenrække og den blågrønne taburet, mums!
...og denne bænk - mon hun vil sælge den! - nu lyder det jo som om, at jeg kun hæfter mig ved møblerne, men jeg kan forsikre, at der hos MaLene sælges skønne og "anderledes" blomsterdekorationer, og så kan man endda få dem med chokolade  :-)
Prøv at se de skønne langstilkede franske tulipaner, MEGET dekorative.

torsdag den 10. februar 2011

Frøken Anker

Jamen selvfølgelig vil jeg da vise, hvad der var i pakken fra i går - der var de to fine flasker med patentprop - jeg har ikke helt bestemt, hvad der skal i dem endnu, så foreløbig er der bare sukkerkugler - egentlig beregnet til pynt på kager, men ak så hårde som små sten, og hvem vil udsætte sine tænder og gæster for det.
Kraniet i baggrunden har min søn raderet, og når Diana fortæller, at Erik Buch siger, at kranier er moderne, ja, så vil jeg da sørme ikke lide den tort, at komme bagud.
... og så en lille torsdags-krokus til de blomsterinteresserede :-)

onsdag den 9. februar 2011

Frøken Anker

Hurra, hurra en yndig lille pakke til mig fra Frøken Anker - hurra for blogverdenen.

tirsdag den 8. februar 2011

Butik Sankt Ol

Butik Sankt Ol ligger i Roskilde, lige rundt om et par hjørner. Henriette har egentlig ikke åbent om mandagen, men hun gik og puslede i sin dejlige forretning - og kunne ikke undgå at se de to omkringstrejfende kusiner der stod og pressede næserne flade mod udstillingsruden, den søde pige forbarmede sig, og bød os indenfor i Slaraffellandet, uh, der var mange dejlige ting - men vi købte kun et par småting - så der er masser af lækkerier til DIG - hvis din vej går forbi. Mine billeder blev ikke så gode - men kig hos Loppe, hun fotograferede en smuk Madonna.

torsdag den 3. februar 2011

tirsdag den 25. januar 2011

Trines loppefund

Det er altid en sand fornøjelse at "finde" et nyt sted, hvor man kan handle dejlige gamle ting. Trines loppefund er sådan et sted, det ligger idyllisk ved Broksø Gods - følg linket her - priserne er rimelig - og Trine er rigtig sød at handle med. Varm anbefaling både til net butikken og den "rigtige" butik. Ohhh, hun havde det skønneste postsorteringsskab.... men jeg købte nu kun en kande med lilla blomster.

søndag den 21. november 2010

Honning og Flora

Julemarked hos Honning og Flora.
Der var julerier  indenfor såvel som.....
udenfor, og der var 1000 ting som jeg kunne tænke mig at købe med hjem, men jeg nøjedes med...
Rikkes nye bog: Honning og Flora, nogen servietter, et kagefad, et par små hemmeligheder og en lille bitte mus (da jeg desværre nok ikke vinder Frk. Elsas musunge) . Jeg kan ikke sige om bogen er god, jeg har ikke så meget som åbnet den, den er nemlig en julegave fra mig til mig, og jeg har allerede pakket den ind.

... hvor bliver jeg glad og overrasket - heldige mig.