Viser opslag med etiketten Anemone. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anemone. Vis alle opslag

lørdag den 1. april 2017

Anemonerne

Opslag til Almanakken

I år sprang anemonerne ud omtrent samtidigt, i dagene omkring den 25 marts (min mors fødselsdag) - jeg bare elsker anemoner, og især disse arter som groede i skovene omkring mit barndomshjem, ikke et år uden store buketter at de hvide anemoner som dækkede skovbunden alle steder, de blå var lidt mere kræsne, dem skulle man vide hvor var - og de gule var meget sjældne i "min skov".

Stammoderen til de blå anemoner i min have er forsigtigt hentet i "min skov" - og jeg synes at jeg havde lidt ret til det... det lille skovstykke hvor jeg boede er senere blevet skæmmet af en motorvej (som høres uanset hvor i skoven man er), og nu af ny jernbanelinje... så det er alligevel ikke mere en idyllisk lille plet, som det var.






Retfærdigvis skal det siges at den lille blå på billedet herunder - allerede er fotograferet den 21. marts, den var lidt før de andre :-)


Gule Anemoner på vej 21. marts... de har to blomsterhoveder
Hvide anemoner på vej 21. marts, sammen med Kodriver og Blå drenge
som vi altid kaldte dem, det er vel scillaer, og de kommer ALLEVEGNE


søndag den 29. marts 2015

UGE 13

Billeder fra min uge - jeg vil give ugen karakteren 9 ud af 10 :-)  Der var både lidt forårssysler i haven, frokost på Formidable i Roskilde, spadseretur og te med nabo-kusinen, Pariserbøf på rådhuskroen med ynglingskollegaen, indkøb af ny skøn bog, gækkebrev fra posh-kusinen (så nu skylder hun mig et æg, og så kan jeg glæde mig til at møde hende i næste uge), Cyklamen fundet i Hobbyland Roskilde efter tip fra CuginaK, de hvide Anemoner er sprunget ud, sønnen har inviteret på påskefrokost (noget at glæde sig til) og så fik jeg endelig besøgt Bonderosen.... og jeg købte  et SMUUUKT  strudseæg, som jeg glæder mig til at lave en dekoration med.... joooo, det var en god uge og så har jeg det iøvrigt super godt, ikke at forglemme, eneste lille minus - det kniber med at tabe de kilo jeg egentlig havde planlagt ....... men det er fordi jeg har haft så meget lækkert at småmumse i.... så det tæller vel egentlig også som et plus  :-)





Og så kommer der lige nogen billeder fra Bonderosen, der ejes af Hanne Lund, (måske) kendt fra "Livsstil på Sparresgaard og fra Livsstilsmesser på Ledreborg Slot. Bonderosen er et helt specielt og dejligt univers, som mine billeder slet ikke yder retfærdighed.