Viser opslag med etiketten Lost Garden og Heligan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lost Garden og Heligan. Vis alle opslag

tirsdag den 19. juli 2016

Haverejse i Devon, part III

Dag 3 og 4 - nu må jeg vist begrænse billedspammet, 

Dag 3 The Lost Garden of Heligan
Den spændende historie om en have der var forladt og glemt i mange år, og nu er restaureret og helt vidunderlig - især The Jungle, hvor der er en dyb slugt med kæmpe planter.... man venter at se dinosaurer og hvislende slanger hvert øjeblik...... heldigvis så jeg ikke engang en vandslange



og en helt anden del af haven:





fantastisk - jeg glæder mig til at læse bogen om havens "opstandelse".

Marsh Villa Garden
En privat have der ejes af et fortryllende ældre ægtepar - meget smuk, men vil nok mest blive husket for værtsparret, fruen havde bagt 5 - 6 forskellige slags kager til vores te/kaffe og hr. Stephens var en særdeles gemytlig herre med Sherlock Holmes kasket.
Haven var ganske dejlig og meget stor for en privat have. Haven bestod af mange haverum med forskellige "emner" - rosenhave, en sø, staudehaver osv osv, rigtig mange smukke planter.






Dag 4
High garden Nursery
Planteskole med stor udstillingshave, en mums for planteelskere....og en mulighed for at købe det man ser..... nogen gik lidt amok, andre mindre amok....og jeg havde overgartneren med, såeeeee.... men jeg tog et fotografi af et planteskilt med navnet på en lyserød smuksak... de havde ikke nogen cremefarvet thalictrum dasycarpum ..  jeg har ellers kigget efter den alle steder, hvor vi har været. Men hvor var der mange fine plantesammensætninger

Den mørkerøde Cosmos gad jeg godt eje, sammen med min røde havemelde




men jeg fik da et billede af et navneskilt :-)
vi må videre... af små - og for en bus - MEGET smalle veje....lad mig sige det sådan, bussen var pænere udenpå da vi stod på i mandags end den var da vi stod af i fredags. Jeg er bange for at chaufføren, for sig selv, opremsede en hel del af sit vemodige hjemlands ukvemsord.

Killerton
Fra  National Trust´s hjemmeside: Glorious landscape garden surrounded by parkland
...og der var dejligt og godt med frisk luft, fint sted til en dagsudflugt med ungerne (eller hunden, så det ud til) hvis man bor på de kanter - og det var et godt indslag i rejsen at se hvor vidt et begreb  "Engelske haver" er........ jeg kan bare bedre lide blomster.


I hytten her har der boet en Canadisk Bjørn........tror I på det?

...og så godnat....hvilken seng mon man skal vælge i dag
Indretningsarkitekten har vist haft en dårlig dag
hvis I gider så har jeg et indlæg fra den sidste dag..... men ohhhh, hvilken dag