søndag den 19. februar 2017

GÆK GÆK GÆK......

Gået Vintergække gak gak  igen igen

På torvet i Køge har de tit meget billige planter... og hups, så var den gal igen, et par potter med vintergækker ville absolut med mig hjem.... jeg undskyldte det med at aftegningerne på planterne så helt forskellige ud - og var der ikke også farvenuancer, jeg tror det.
Desværre var der ingen navneskilt på




...og så var vi i Spiren i forrige uge, jeg havde set at de havde gule vintergækker til salg, vi kunne så ikke finde dem.... men en sød dame i Holbæk kontaktede mig på facebook, hun sælger Sørens (du "kender" sikkert Søren og Nico's haver fra Claus Dalbys omtale og bøger)  vintergækker, hvor også Spiren har fået deres fra, så jeg fik alligevel en


                                        Nyt billede kommer når den er sprunget ud...

9. marts           ................og så alligevel ikke
Jeg kan ikke levere et billede af Blonde Inge i blomst, jeg kan blot meddele at hun er afgået ved døden, hun blev ved med at se ens ud, måske lidt mere tør... og en nærmere eftersyn viste ingen spor af løg.... sikkert rådnet op  - æv, på bedste "konen med æggene"-maner havde jeg gjort mig forestillinger....

fredag den 27. januar 2017

Almanakken : JANUAR


Almanak: På ægte gammelmands-vis synes jeg, at det er interessant at holde øje med foråret; hvornår var det nu at vintergækkerne kom frem sidste år, og hvornår kan jeg forvente at der er små godisser at finde under bladene i min lille skov-strimmel... derfor dette opslag med information (mest til mig selv) (og måske til sammenligning for evt. andre forårs-udkiggere). 

Jeg har fået ny mobi, og havde håbet på bedre billedkvalitet, men de sprøde og klare billeder af havens undere er udeblevet...undskyld!

Jeg har tænkt mig, løbende, at opdatere månedens gang i min have.

27 januar 2017


Det er tiden for drivning af grene (jeg har i øjeblikket gang i Forsythia og Mirabel) og hvem kan stå for de små potter med løgplanter hos "købmanden" - her er der landet 3 potter med de små Iris, en potte perlehyacinter, og en potte lyserøde scillaer.... mere om dem i februar. 
I haven har jeg klippet lidt af de gamle staudetoppe af, bare for pyntelighedens skyld - og jeg har sået kæmpe Verbena i en bakke i drivhuset.

20 januar 2017


... og på en uge er der sket små fremskridt i haven, vintergækkerne viser mere af deres hvide inderhue, et par af de mange erantisser har fået hovedet op af jorden, og de første krokus har vist sig. Faktisk har vi også haft en del solskinstimer i denne uge, men det har været koldt.... idag dog 5 - 6 graders varme, og så føles foråret pludseligt lidt nærmere. Men Trump skal indsættes som præsident i USA i dag.... så det kan hurtigt blive koldere.

13 januar 2017



 


Cyclamen er det bedste der er sket i min forårshave i mange år, de blomstrer allerede ved juletid, og ser ud til at være mægtig hårdføre og tålsomme - løb og køb, hvis du ikke har.

p.s. min blog har skiftet navn....en lille smule....igen.... jeg kunne næsten ikke få mig selv til at sige at den hedder Sussinghurst, når jeg skulle omtale den (det er faktisk ikke alle der har humoristisk sans), og jeg havde absolut ikke lyst til at kommentere på engelske haveblogs... så nu håber jeg, at Sussinghus er mindre pinligt, og alligevel genkendeligt. Teknisk set hedder den det samme som den altid har heddet, og mail-adressen er også den samme.

søndag den 1. januar 2017

Potager 2017


Året 2017 i min potager - med de seneste billeder først:

10. oktober, Artiskokkerne kommer ikke i blomst i år, nu sætter vi mistbænken over bedet, så må vi se om de overvintrer
26. august, de skønne landløbere til mine madder

26. august Linnea Tagetes, næsten det bedste i min have i år

26. august, Cosmos og Dild er en god combo

23. august, denne Salvie fra Staudefeen er overjordisk smuk
19. juli
22. juni - Hjulkrone - fra selvsåede frø fra sidste år som var selvsået fra året før


22. juni
11. juni Bønner med katte- og snegleværn

11. juni løg og Linné-Tagetes (fra Isas Trädgård) og bitte små Fru Friis Cosmos

11. juni Artiskok, Hjulkrone og 1.holds købefrøs Cosmos samt de glemte løg fra sidste års Gladiolus 
11. juni - Cosmos fra købefrø

4. juni - endelig kom der regn

4. juni - endelig kom der regn

4. juni - endelig kom der regn

4. juni - salaten er spiseklar

25. maj  plantet Artiskok og Hjulkrone, og hov, ikke alle Gladiolus løgene er kommet med op da vi fjernede dem 

25. maj

9. maj

25. april  - plastik over kartoflern

9. marts Smart ny måde at katteværne bedene, set på facebook

9.marts Kartoflerne er hyppet

søndag den 11. december 2016

Decemberfugle

Lys hører til december, vi trænger til lys og vi bliver glade af at se lys... nogen har brug for meget lys, og sætter 100.000 led lys op på husene, kæmpe rensdyr, blinkende lyskæder, sukkestokke, kaner, istapper og laserlys, festligt og fornøjeligt (synes jeg), nogen synes bedre om lidt mere naturlig lyssætning.
Jeg har købt fugle... og jeg elsker dem ..... De sidder og skinner i mine paradekasser (billige blomsterkasser på ben som står lige uden for mine stuevinduer) - og når det er lyst, ser man mest gran og potteblomster, men når det bliver mørkt.... uh, så er det så fint