onsdag den 27. juni 2012

Navnløs

I årenes løb har jeg glemt hvad denne staude hedder, så det var heldigt, at jeg så Landbohavens indlæg, hvor planten blev navngivet: Gillenia trifoliata - sommerfugleblomst - hm, hm, så ved man det - den er ihvertfald fin i det lidt mørke hjørne, hvor den lyser dejligt op.
Denne lille spejlægsblomst har jeg haft altid, den sår sig selv, og som regel vælger den sig nogen gode kammerater - og hvis ikke.... så haps, er den nem at hive op. Jeg tror den er i familie med den anden (billedet herunder) selvsåede lille fine blomst, som også er flyttet med mig siden "tidernes morgen (eller deres stammoder, må det vel være.
Den første af de små er sådan lidt bondepigeagtig - og den anden en fin frøken - de er mægtig gode i buketter.
Men som sagt, her hos mig går de for at være "De små margueritter", for jeg ved ikke hvad de hedder.

4 kommentarer:

  1. Bladene på dine spejlægs-frøkener fik mig til at tænke på Matrem og da jeg googlede dukkede der billeder op af forskellige typer, nogle som kunne minde om dine så jeg skyder på at de er af den familie. De er rigtig søde og det er genialt at de dukker op hvert år så kan det ikke være nemmere:)

    SvarSlet
  2. kik f.eks lidt nede af siden på dette link

    http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=9&MessageID=411978&ForumID=12

    SvarSlet
  3. Ja, det er da helt bestemt en Matrem, jeg syntes også at noget dæmrede for mig, da jeg læste dit første indlæg. Tak :)

    SvarSlet
  4. Ja, det er en matrem - har den selv blandt de mørke gallica roser 'Cardinal de Richelieu'.

    Kh. Marlene

    SvarSlet