onsdag den 28. august 2013

Tante Grøn - eller.... stå aldrig til søs....

Ak, jeg skulle nok aldrig være taget til Mors og lade mig udsætte for botanik-bombardementet i Tante Grøns have. Som de siger: stå aldrig til søs - lad de andre stå

Kastede lige et blik rundt i haven, da vi kom hjem -  og Gudfrimigvel, hvor har vi meget græsplæne, det går da virkelig ikke, der kunne være så meget andet


...(første og måske sidste trin) bliver en beskeden lille - (overgartneren bliver så træt i ansigtet når der tales om flere bede i græsplænen) - udvidelse i begge sider af bedet ved vores "sommerresidens" under Paradisæbletræet.....  (Haveslangerne viser første udkast til ideen)
Man kan se på lyset på dette og det forgående billede at det
blev aften, før jeg havde bestemt mig (turde)
...desværre er der tørt og temmelig skyggefuldt (det sidste er netop grunden til, at vi sidder dér når solen stråler)..... og jeg vil have en Pinky Winky og en gruppe af hvid broget Hosta og hvide solhatte og pinseliljer - i hver side (symmetri, om jeg må be´)..... meeen solhatte og skygge.... man kan jo ligefrem høre at det ikke passer sammen.
Den runde "pupil" i øjebedet er en lille afgrænset skyggeopholdsplads (sommerresidensen), det kunne være greit om jeg kunne sætte en lille buskbom hæk rundt om bed og "pupil", men DET er der altså ikke plads til - når Pinky Winky og de andre skal være der (+ plads til græsklipperens hjul)    :)
                                                          ................
Og så et billede af et "nyt" par, der har fundet sammen i min potager..... Ridder Turkis og dame Hewitt

11 kommentarer:

  1. ja det kan give kvaler når man ser så flot en have som du har gjort på Mors...men spændende, man kan næsten ikke lade være med at prøve nye tiltag - vel...grinede bare lidt af dig..at du havde fået en ny øjenåbner...sådan ville jeg også have reageret...
    fortsæt din succes.

    SvarSlet
  2. Åh nej, din arme stakkel (eller er det overgartneren jeg skal sige det til...). Tager på udflugt og bliver herefter uforvarende ramt af den meget slemme tante-grøn-botanik-bacille! Det værste er at bacillen kan fremkomme i rigtig mange skønne haver rundt omkring, så vi kan aldrig vide os sikre, når vi drager afsted på besøg. På den anden side ønsker vi vel heller ikke at finde en vaccine!?

    Derfor mener jeg der kun er et at gøre... igang med de nye planer, og når overgartneren ser hvor fantastisk det bliver, forsvinder hans lidt matte ansigtsudtryk! :)

    Og så vil jeg lige fortælle at både mine Pinky-Winky og Lime Light har haft det hårdt i tørken, med små usle blomsterhoveder til følge. Så vælger du at plante PW på tør jord, skal du regne med en del vanding.

    Glæder mig til fortsættelsen... :)

    SvarSlet
  3. Den bacille, du fik med hjem fra Mors, bliver vist værst for overgartneren, ser det ud til. Men Fri Friis har jo ret i, at de planter, du nævner, ikke vil trives optimalt på tør jord.

    SvarSlet
  4. Hej Sussi.Sjov historie......som ligner min til forveksling.har også et stort moreltræ......som vi også bruger på de meget varme dage.Og under den har jeg min dejlige Annabelle.....som også lider her i tørken.
    Så igår satte jeg pinde af til et nyt bed bagved mit drivhus.Er ved at finde ud af hvad der mere skal stå i bedet.Købte jo også min smukke mørke hyld i Hillerød.
    Har heldigvis fået manden min med på den.....så nu skal der fjernes græstørv.Er spændt på at høre nyt om dit bed.God aften knus Jette

    SvarSlet
  5. Jeg havde også vovet mig derop. Og jeg tænker også i baner med at fjerne græstørv. Heldigvis er fornuften også været tilstede: Husk du selv skal passe alle bedene, det er for tørt nu - vent til efteråret osv. Ufornuften har da også sine kløer ude: jamen jamen det er nu du har lyst til arbejdet, det har du ikke når det er koldt og vådt... Vi må se hvem der vinder!

    SvarSlet
  6. Haveslangemetoden er også vores foretrukne. Den giver en god ide om, hvordan resultatet bliver.
    Åh, ja, de baciller. De er allevegne. Godt, man ikke kan få noget for dem :)

    SvarSlet
  7. Det kan være svært at styre sine ideer når man kommer hjem fra sådan en tur;-) Din ide ser godt ud og du finder helt sikkert gode sager at putte i bedet.
    OG en kompliment til det flotte par fra din potager:)

    SvarSlet
  8. De baciller smitter jo videre nu...stop, stop :) Det værste er, at selv når alt græs forsvinder, som det er sket her, så smittes man konstant og det ingen garanti for at der ikke skal graves og flyttes på ny :) kh Anne Mette

    SvarSlet
  9. Ups, sådan kan det gå ;-) Herligt at du blev så inspireret, at du straks gik i gang med det nye projekt. Nye bede er min yndlingsbeskæftigelse i haven.

    SvarSlet
  10. Kære Sussi.

    Jeg er SÅ spændt på at se, hvad du finder på til dit nye øje-bed:o)Heldigvis er der jo masser af dejlige tørketålende planter, at forelske sig i.

    Og duer har du også fået:o) Hvor er de søde. Og så er de ikke utætte bagtil. De bliver ikke spist af røvfugle og kræver ingen mad. Ren win-win-win. Jeg synes de skal hedde Skidrik og Didrik.

    Vil du mon afsløre, hvor du har købt dem?

    Rigtig god weekend til dig, dine haveslanger, dine duer og eventuelle andre dyr:o)

    De kærligste kurrende hilsner og tanker

    SvarSlet
  11. Tak for alle de søde kommentarer og opmuntrende tilråb - og til Tante Grøn - duerne er købt hos Frk. Anker
    http://www.froeken-anker.dk/

    SvarSlet