søndag den 16. januar 2011

Forårs løg

Jeg har sat lidt forårsløg herinde.... det gror sikkert alt for stærkt i varmen... men de giver en god ugestids forårsfornemmelser - og bagefter får de lov at komme i haven, og give glæde de næste mange forår'er. Jeg har tænkt mig at fotografere løgenes vækst - så kan jeg have glæde af at se "serien" her på min blog - og DU må meget gerne se med. Jeg elsker at se højhastighedsnaturfilm i TV - altså film, der viser en blomst fra den kommer op af jorden - vokser - og visner - alt sammen på 1 minut. Sådan har jeg nu ikke tænkt mig at gribe fotograferingen an - det bliver noget mere beskedent.


lørdag den 15. januar 2011

Tegneserie

hi hi, jeg har lige aflagt besøg på den fine blog Heaven, dér stiftede jeg bekendtskab med et program, der kan lave fotos om til tegninger - fantastisk - det måtte straks afprøves - nu håber jeg bare at det ikke smadrer min pc'er - jeg er normalt meget forsigtig i min omgang med internettet...... tror jeg nok. Programmet findes ved et klik her.

fredag den 14. januar 2011

Tulipaner og Dalby

Kun midt i januar, og jeg er allerede ramt af en voldsom længsel efter forår. Længslen må dulmes med passende mængder af friske tulipaner - og bøger med dejlige billeder af haver og blomster. Måske er der også lidt forår at hente på bloggene, jeg vil lige kigge efter......

tirsdag den 11. januar 2011

Den Første

Uhmmmmm, ny bog i min bogreol - 1020 siders (ser det ud til) spændende underholdning. Hvis jeg begynder at læse i aften - kommer jeg vist ikke på arbejde mere i denne uge..... jeg må nok hellere vente til week-enden.... jeg glæder mig.

søndag den 9. januar 2011

Havenisser og andet godtfolk venter på forår

Nis, det nyeste medlem af husstanden - sidder i den lune krog, babber på sin pibe og funderer på hvornår det bliver forår, så han kan komme ud i haven og tage sine nye omgivelser i øjesyn. Og der er faktisk liv under sneen, så måske varer det ikke så længe:
Ovenstående røde julerose (påskeklokke !!?) blomstrede slet ikke sidste år, så den er mere end velkommen - jeg har fået den for mere end 10 år side som en stikling fra min moster Gudruns have. Moster er borte for længst, så når den blomstrer, er det som en dejlig hilsen fra hende. Julerosen hér er nu aldrig blevet på størrelse med dem Moster havde - HUN havde grønne fingre, og jeg har sikkert heller ikke valgt den bedste plads til den, fordi jeg insisterer på at have den lige uden for terrassedøren, så jeg kan se den bare jeg stikker næsen (og øjnene)udenfor.

I Wiingaard Boheme Interieur, hvor Nis kommer fra, sagde de, at han kommer fra England og er meget gammel, måske - han selv siger ikke noget, jeg kunne ellers godt bruge de lange vinteraftner til at høre skrønniken om hvor han kommer fra, hvor han har været og hvilke haver han har set. Han siger ingen ting, så jeg forestiller mig, at han har siddet i en skøn gammel engelsk Cottage Have med Dahlilaer, Roser, Blåregn og alskens skønne velplejede blomsterbede og græsplæner.....ak, om ting dog kunne tale...... måske ville han så fortælle at han blev støbt i cement i sommers i Hedehusene og bare patineret med en eller anden fansy teknik..... nej, jeg tror på det med "i en gammel landsbyhave i Cotswold". Jeg tror jeg har fundet hans fætter på Hannus blog

torsdag den 6. januar 2011

i hi



 Jeg ville ønske at jeg kunne gå i hi i januar og februar, bare tusse rundt herhjemme i slåbrok (mærkeligt ord) og sutsko, tære lidt på fedtlaget og nippe lidt til reservelageret i køleskabet,hvis nødvendigt.....
Planterne er gået lidt i hi i drivhuset, det håber jeg ihvertfald at de er, for de har haft det koldt. Vi har givet dem et ekstra tag af bobleplast, og de ser ud til at have det OK, men vinteren er lang endnu, så det bliver spændende at se, hvordan det skal gå. Har kigget efter vintergækker, men ikke rigtig fundet nogen, de skal nu nok være der - der under sneen. Det spås om tøvejr, så måske forsvinder den gamle snuskede sne, jeg håber, at det betyder mildere vejr og mere "normal" vinter. Eller i det mindste et nyt rent snelag.

søndag den 2. januar 2011

Skrump



Det er det samme hvert år..... 1. januar - nedskæring på hvidt brød, fed ost og rafineret sukker, INGEN slik og kager, slut med sodavand - kun ganske lidt chokolade, ingen cafébesøg osv osv. Der er indkøbt frisk frugt og sparkling danskvand..... hvordan mon det kommer til gå......
Hvis du møder mig, så lad vær' med at friste mig, min modstandskraft er meget skrøbelig. Men vi kan dele 2 stykker agurk og en gulerod !!!!