lørdag den 14. august 2010

Er vi i grunden ikke lykkeli'

Jeg skulle egentlig have været til Garden Living Fair i Hillerød i dag, men en fugtig vejrudsigt og en irriteret mavse har foreløbig udsat den fornøjelse - til gengæld har dagen allerede budt på flere glæder end man normalt kan håbe på.

For det 1.  - har jeg hentet min præmie fra Birgittes Lille Annex, en pragtfuld pude og som en dejlig overraskelse et viskestykke i samme fine serie.


For det 2.  - er Anglofilia kommet med posten, jeg har kun bladret lidt i bladet, men det lover godt . Tak Mia!



For det 3. - "kom jeg til" at købe mig et skønt tørklæde - de havde også en tunika i samme mønster, men da jeg skal bruge str. XL, så er jeg bange for at jeg vil komme til at ligne en meget stor sammenplantning, så kun tørklædet, men jeg synes det har de smukkeste farver.

 For det 4. - har jeg købt mig en sød blomst.

  
For det 5. - overgartneren er gået i gang med at støvsuge, selvom det egentlig var mig der sku' ...... er vi i grunden ikke  lykkelige !

3 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at høre, at du er glad! Og at du modtog bladet i dag, hvor det vel egentlig lige er vejr til at læse...

    Din pude er flot, og tørklædet er meget sødt. Er det ikke herligt, at der ikke skal så voldsomt meget til for at glæde os... ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg var også så heldig at modtage Mias blad med posten i dag :-) Det er fem dejlige punkter du fortæller om - glæder midt i regnvejret!

    SvarSlet
  3. Det lyder ikke helt dårligt, alt det der:) Kan godt forstå at du er tilfreds - og det skal man jo også for det meste huske at være:) Supergodt indlæg! Hyg dig resten af weekenden!

    SvarSlet