Regnen i Nordsjælland hold op, netop som vi nåede Hillerød, solen kom frem - dejligt - en haveudstilling i øse-pøse regnvejr er......våd!
Billedet ovenfor er lidt tåget, men luften var overordentlig fugtig. Jeg synes ikke at der var så mange udstillere som forrige år, men det var alligevel rigtig hyggeligt, og der var mange fine stauder, som man kunne tænke sig at tage med hjem.
Der var også en masse pileflet, det er åbenbart det store nummer, og det er jo også ganske nydeligt og sikkert en sjov hobby.
Jeg blev meget inspireret af især en af planteskolerne, jeg tror at det var Mathildestiens Planteskole, de havde en hel del forskellige Sct.Hansurter, især med smukke mørke blade. Jeg har netop et meget kedeligt bed under et kæmpe birketræ, og jeg har spekuleret over hvad jeg kunne forny bedet med. Bedet er meget pænt om foråret med forårsløg og lidt senere prydløg - men så bliver det overtaget af Nøgleklokker og de er sgi´ kedelige når de holder op med at blomstre. Nu vil jeg prøve at rydde Nøgleklokkerne og i stedet sætte Sct. Hansurter - blomsterpigen sagde at de hverken skulle vandes eller have gødning, det må være perfekt. Jeg købte to planter med rødt løv ; "Karfunkelstein" og "Arthur B". I bedet står der i forvejen en grøn (lidt grov) Sct.Hansurt, og i et andet bed har jeg et par af de "almindelige" som kan flyttes. Glæder mig til at se om det bliver godt.
Jeg kom også til at købe en hvid viol-frøstjerne, øh, det var ikke helt så gennemtænkt, for hvor skal den mon stå, men jeg måtte bare eje den, uha, ham Claus Dalby har meget på sin samvittighed :-)
Godt I kom afsted... Ville gerne have været der selv, men der var andet der skulle ordnes i dag.. Meget fine billeder. Knus
SvarSletViolfrøstjerner er yndige; jeg plantede tilfældigvis sådan en lille plante for et par år siden - uden at jeg egentlig tænkte over, hvor sød den er.
SvarSletDejlig udstilling, som jeg ellers plejer at besøge, men det passede ikke lige ind i planerne i år. Og jeg må indrømme, at jeg er LIDT glad for, at jeg ikke var med som udstiller (det var jeg for et par år siden). Det må have været en særdeles våd oplevelse...
Der findes bare så mange flotte Sct. Hans urter,og dem som du har fundet ser rigtig spændende ud.
SvarSletOg ja, de er virkelig nemme at ha´ med at gøre.
Mange hilsner Iben.
ohhh vilka underbara bilder, de ska jag drömma om i natt, blink!
SvarSletmå gott och sov gott, varmkram lotten
Hvor lyder det spændende - jeg er gået glip af en oplevelse, det var synd. Jeg må holde et godt øje næste år :-)
SvarSletMåske passerede vi hinanden? Det er en dejlig begivenhed og der var dejlige planter. Du kan ret nemt få flere Sct. Hansurt ved at klippe stiklinger 3 bladpar og sætte dem i jord de slår hurtigt rod. Håber du har fundet plads til violfrøstjernen?
SvarSletTak for kommentarer, jeg glæder mig til at eksperimentere lidt med Sct. Hansurterne, jeg tror at de bliver helt perfekte til det bed, og hvis det er så let at formere dem, så er det jo fantastisk.
SvarSlet