onsdag den 27. april 2011

Paradis

Det bedste træ i vores have er paradisæbletræet - det er utroligt smukt lige nu, hvor knopperne står lyserøde, líge på nippet til at springe ud - men det er også smukt, når det er helt hvidt, som dækket af sne, med de udsprungne blomster - og smukt igen med de små røde æbler (og egentlig også nyttigt hvis man vil lave æblegele, mums!)
Og så har træet en tilpas størrelse, til at familien kan sidde i luftig skygge og nyde de lange, dovne, hede sommerdage.... åhhhhhhh


....... men magnolien er nu også fin lige nu, vi klipper den hårdt hver år, for der er faktisk ikke plads til den, der hvor den står - men jeg tror aldrig at der har været så mange blomster på, som der er i år..... desværre blomstrer de så kort tid, så jeg har faktisk ikke tid til at gå på job, bare de holder til weekenden.

9 kommentarer:

  1. Uhm.... de dejligste ting på den dejligste årstid...

    Heldigvis blomstrede alle vores fine hvide træer lige præcis i påskeugen hvor jeg var hjemme og nyde dem hver dag...

    Knus

    SvarSlet
  2. Et paradisæbletræ står også på min ønskeseddel. Jeg elsker æblegele. Især til gærklejner, men også på hjemmebagt brød.

    Magnoliatræerne nyder jeg, når jeg er hjemme i København. I en park ikke langt fra vores lejlighed står der flere. De er utrolig smukke. Kan godt forstå, at du ikke har tid til at gå på arbejde :-)

    Ha´en god aften
    Birgitte/Landliggeren

    SvarSlet
  3. Åhh hvor fint - jeg elsker når det hele springer ud - og hold da op det går hurtigt lige nu ;o) Men ikke så godt for min høfeber - jeg er hårdt angrebet lige nu ;o)
    Så med dryppende tud nyder jeg dine smukke billeder ;o) hæ hæ
    Vi har også en Magnolia - og ja det er så fine blomster - som bare holder alt for kort ;o)
    Håber du får en skøn aften - klem Tina

    SvarSlet
  4. Flotte billeder af dejlige træer. Ja, det er med at komme ud i haven og se og dufte så snart man kommer hjem fra arbejde.

    SvarSlet
  5. Ved heller ikke, hvorfor jeg ikke har fået anskaffet mig et paradisæbletræ... eller jo, købte vist et på et plantemarked sidste år. Jeg har altid drømt om et med røde blomster, lige siden jeg læste bogen om Tasha Tudors have for omkring 10 år siden. Der er sådan et smukt billede deri :-)

    Dejlige forårsbilleder :-)

    SvarSlet
  6. Foråret er den bedste tid på året. Fuglesang fra tidlig morgen til godnat-tid. Blomstrende træer og buske... jamen, det er da paradis!

    Klem

    SvarSlet
  7. hej susi..hvor er det smukt med dine magnolier..eelsker dem og ja synd de står så kort..når sæconen er kører jeg forbi et sted i Herning for bare at nyde synet at et kæmpe magnolie træ som står ud til en vej...jeg har desværre ikke et..måske det skulle være det næste eje..:0)

    SvarSlet
  8. Måske er det netop fordi blomstringen er så kort, at man elsker magnolien så højt. Ligesom de japanske kirsebær, det gælder om at nyde dem mens de er der... Hvad mon arbejdsgiveren ville sige til "magnoliens-første-blomstringsdag-fri"??

    SvarSlet
  9. Dejlige billeder, begge træer er bare så smukke, ejer desværre ingen af dem. Men et paradisæbletræ må jeg have på et tidspunkt! :)

    SvarSlet