søndag den 29. april 2012

Berliner Luft

Efter en lille miniferie i Berlin, kan jeg berette, at foråret er lidt længere fremme dernede, dejligt - så kan man få forår 2 gange..... for lige om lidt kommer solen frem her.
I Berlin var solen fremme.... så det er praktisk med sådan en kurvestrandsofa, hvor man kan hygge sig i skyggen med en lille forfriskning  - midt på Alexanderplatz..
......med udsigt til Fernsehturm. Udsigten, den anden vej - fra tårnet - er også fin ;)))
Der blev også tid til et loppemarked i Tiergarten.... men, puhhhhh, det var så varmt i går, og de ny udsprungne trækroner skyggede ikke så meget..... men klage over sol.... nix
Løsningen er ligefor -  en skyggefuld  plads.....i Biergarten Zollpackhof tæt ved hovedbanegården og derfra .... øv ..... hjem
Lige et sidste glimt af skønne syrener - fra Den Engelske Have i Tiergarten... hvor man kan få rigtig gode kager..... ja, ja, vi spiste og drak jo ikke hele tiden.... men pauser må man ha' - jeg kan godt love at fødderne var trætte hver aften :)

søndag den 22. april 2012

Haveplaner

Et upåagtet hjørne af haven, hvor der for mange år siden, blev sat et æbletræ som erstatning for legehuset - er blevet genstand for visse have-spekulationer fra min side. Om sommeren er det meste af hjørnet i skygge fra æbletræet og et nærtstående birketræ - og har desuden hæk på de tre sider, der er fuld af myg, og ikke engang græsset trives særlig godt. Mine juleroser og kodriver ser nu ud til at være glade for at gro der, og sår sig selv flittigt, måske fordi de blomstrer om foråret, hvor der ikke er blade på træerne......så jeg tænkte, knirk, knirk ...der findes så mange skønne juleroser, primula og VINTERGÆKKER - som jeg kunne tænke mig, men som jeg ikke har plads til.....hvad nu, hvis man fjernede "græsset", lagde nogen trædesten, så man kunne komme til at plukke æblerne - og til-plantede  hele stykket......
Overgartneren er ikke så vild med ideen, og selv om jeg sværger på, at jeg personligt vil holde stykket ukrudtsfri, er hans ansigtsudtryk lidt a la det forældre stiller op, når ungerne lover, at de nok selv skal tørre op efter hundehvalpen og lufte den i regnvejr, hvis bare de må få den lille hund.  En unødigt sårende mistillid, fra overgartnerens side, synes jeg   :)

..tjum...tjum... hvad mon man kunne plante, som kunne lyse lidt op om sommeren ........

lørdag den 21. april 2012

Det var en rigtig pakke dag i dag - og det er ikke engang min fødselsdag, herligt! - nye gakke-lakker til Berlin-udflugten, jeg håber at der er, til mange behagelige kilometer i dem :)
Dobbelte Aurikler og en mageløs nålepude, indhandlet hos søde blogge-venner fra Jylland og Fyn. Der var forresten også en sommerfugl, men den tog flugten inden det blev foto-tid :)

fredag den 20. april 2012

Aurikel



Den første aurikel på min matrikel.
Alle auriklerne har overlevet vinteren. De, der har været så heldige at ha' en klokke til beskyttelse, er lidt kraftigere. Nu har vinteren i år ikke været så våd, så det har nok ikke gjort den store forskel.

onsdag den 18. april 2012

Konen med æg.... jeg mener, jordbær'ne

Jeg skal avle jordbær i år.... til at spise nyplukket lige fra planterne.....og nogen med fløde og sukker.... og nogen som grød (med fløde)....nogen til smoothies..... nogen i lagkage.... nogen til syltetøj til pandekagerne.....og resten i fryseren til det bliver snestorm ...hvor mange kg kan jeg mon regne med at høste - på 6 førsteårsplanter........ :)


HUSK forresten....... ...hvis du vil være med i min Give Away 1. maj, så læg en kommentar på mit indlæg fra den 9.april : http://sussinghurst.blogspot.com/2012/04/give-away.html



p.s. snyde-baggrunden er lånt fra "Bolig Plus nr. 16"

mandag den 16. april 2012

Breaking News

1. Det er Daisys fødselsdag:
2. Kirsebærtræerne på Langelinje blomstrer:
3. Mærsk er død:


4. Fru svane ruger over noget:

5. Enkelte medarbejdere havde svært ved at nå at komme rettidigt tilbage på pinden efter frokost:

søndag den 15. april 2012

En fuser





 Mit Tivolibed blev lidt af en fuser, jeg var bange for at frosten skulle tage tulipanerne da de var kommet op af jorden, så de kom aldrig ud af drivhuset - det betød at de blomstrede meget tidligt, og nu er helt afblomstret. Akelejen, som skulle have blomstret sammen med tulipanerne, kunne ikke følge med - så alt ialt - det blev ikke helt det jeg havde planlagt. Nu må jeg finde et sted i haven og udplante "arrangementet" - så må vi se, om de kommer igen til næste år.